Når koncentrationen af pesticider i det danske grundvand er blevet opgjort, er det i de sidste mange år foregået på en måde, der ofte overvurderer koncentrationerne mellem 10.000 og 100.000 gange. Det konkluderer professor emeritus Jens Carl Streibig fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet sammen med en række kolleger i en videnskabelig artikel, som er publiceret i Science of The Total Environment.

- Problemet er, at man i beregningerne har 'glemt' de koncentrationer, der ligger under detektionsgrænsen for pesticider, som er på 0,01 microgram/liter. Dem har man regnet som værende 0, men i den her sammenhæng betyder en 0-værdi jo ikke, at der reelt set er en koncentration på nul, bare at der er en koncentration, der ligger under detektionsgrænsen. Hvis der eksempelvis er 0,0001 microgram i en prøve, så har man behandlet den som 0, og det går ikke, når formålet er at udregne et gennemsnit af pesticidkoncentration i samtlige grundvandsprøver, sådan fortæller professor emeritus Jens Carl Streibig fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, der i den videnskabelige artikel beskriver hvad han kalder 'en mere rigtig' metode:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er ofte meget få målinger, som faktisk ligger over detektionsgrænsen, men på grundlag af dem kan man modellere resten af fordelingsskurven og finde gennemsnittet eller medianen af det hele. Det er et lidt kompliceret regnestykke, men det har været brugt siden 1990 og er bredt anerkendt. Metoden er en 'mere rigtig' metode end den, man hidtil har brugt her i landet, fordi den tager højde for de såkaldte 0-værdier. Den er langt mere virkelighedstro, forklarer han.

Der er stadig forurening

Hele miseren drejer sig altså om skillelinjen for pesticidkoncentrationer, og hvorvidt man skal medtage de værdier, der ligger under den. Jens Carl Streibig mener, at den metode, der ikke medregner prøver under detektionsgrænsen, har skabt flere problemer end den har løst.

- Det giver mildest talt et forvrænget billede af grundvandets sande tilstand. Den hidtidige metode til udregningen har fået folk til at tro, at drikkevandet indeholder mere pesticid end det gør, men faktisk er dansk grundvand noget af det reneste i verden, siger han og fortsætter:

- Med denne undersøgelse siger vi dog ikke, at der ingen forurening er, vi siger bare, at der er en mere præcis måde at måle den på. Miljøet er fuldstændig ligeglad med, hvordan vi måler, det bliver der hverken flere eller færre pesticider af. Så vi siger ikke, at pesticider ikke forurener, men det er da lidt betryggende at vide, at der er mellem 10.000 og 100.000 gange mindre end vi troede.

Plantekongres 2016

Jens Carl Streibig fortæller mere om pesticidovervågningen i Danmark i session 67 på Plantekongres 2016, der finder sted i Herning den 20.-21. januar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Plantekongressen er for alle, der arbejder med planteproduktion, natur og miljø. Du kan høre 99 sessioner med 199 indlæg og møde cirka 2000 landmænd, rådgivere, forskere og studerende. Kongressen er arrangeret af Seges, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.