Natten til torsdag indløb meddelelsen om brand på et svensk landbrug til det lokale politi i Gamleby i Kalmar-området.

Da udrykningen nåede frem, var alle bygninger indhyllet i flammer. Det skriver Lantbrukets Affärstidning. Det betyder også, at bygningerne ikke stod til at redde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der var ikke noget, vi kunne gøre for at redde dyrene. 96 kalve brændte inde og ejeren selv kunne redde fire, før vi kom, siger Joakim Jansson fra Vasterviks beredskabstjeneste ifølge Lantbrukets Affärstidning til SVT.

Flere af kalvene skulle efter sigende være gået i panik og efterfølgende taget turen tilbage i den brændende bygning.

Selve slukningsarbejdet forventes at tage et par dage, da ilden fik fat i 70 hø-baller. Ifølge beredskabstjenesten har ilden forårsaget skader for op imod ti millioner kroner.

Ingen mennesker blev såret i branden. Men politiet ikke udelukke, at branden var påsat.