Det kan blive en dyr fornøjelse ikke at sikre ballerne, når de skal transporteres. Man kan således risikere både bøder og frakendelse af kørekort hvis der er ikke er styr på halm- og/eller wrapballerne under transport. Derfor opfordre tekniske rådgiver Hans Thostrup fra rådgivningsvirksomheden LMO, til at man tænker over sikkerheden, når halmvognen skal læsses.

En travl tid

Høstsæsonen nærmer sig, og her sker det, at der i den hektiske tid køres med et læs halm- eller wrapballer rundt uden fastspænding med stropper. Det kan hurtigt komme til at koste både kørekort og bøde, hvis stropperne er glemt i farten. Landmænd må ikke gå på kompromis med sikkerheden når det kommer til halmtransport, også selvom der er travlt. Det kan i værste fald koste liv, påpeger Hans Thorstrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gælder også wrapballer

Selv om wrapballer umiddelbart ikke glider så nemt, da de "klæber" sammen på grund af plastikken, kan de både falde og glide af vognen.

En landmand blev for nylig kendt skyldig i overtrædelse af færdselsloven, da han transporterede wrapballer hjem til gården, uden de var fastspændte. Dommen lød på bødestraf og betinget frakendelse af kørekortet. Turen var kort og på lige vej, men ikke desto mindre kom politiet forbi og vinkede ham ind til siden. Her konstaterede de, at ingen af ballerne der stod i to lag var fastspændt.

Tænk på sikkerheden

En ting er, hvad det kan koste i kroner og øre. Langt værre er det, hvis det koster skade på mennesker. Når tunge baller bliver transporteret på vejen, er der risiko for de falder af, hvis ikke de er spændt fast. Rammer ballerne en bil, en cyklist eller en fodgænger, kan det have katastrofale følger. Ulykken kan lige så godt ske på den korte tur såvel som på den lange, så selv om man ikke skal langt, skal ballerne altid spændes fast.

Gode råd er ikke dyre

- Spænd alle baller fast med stropper

- Ved transport at rundballer er det en god ide med et lille rækværk for og bag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hav stropperne i en kasse på vognen - derved er de altid ved hånden.

- Halmvognen er bedst, hvis ladet hælder mod midten.

- Sørg for at have lys og blinklys i orden.

- Indstil spejlene, så fører kan se hele læsset.

- Husk en advarselstrekant bag på vognen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans Thostrup slutter af med at understrege, at surring af last gælder alt løst liggende, der ved kraftig kørsel kan falde af.