På Vikings stand på Landsskuet kan mælkeproducenter blive klogere på den nye opdatering af Heatime-systemet, som hedder Heatime RuminAct.

Systemet kombinerer brunstovervågning med overvågning af drøvtygning, som skal afsløre koens sundhedstilstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Drøvtygning fortæller meget om sundheden i besætningen og hos de enkelte køer, skriver Viking i en pressemeddelelse.

På Landsskuet vil der være udstillet køer, som har transpondere med måling af drøvtygning påsat. Ligeledes vises data fra en besætning, som allerede i dag bruger information fra drøvtygning.

Langdistance-overvågning

Heatime RuminAct har desuden et LD-system, der sikrer at dyr i forskellige staldafsnit og dyr på græs kan aflæses af samme antenne.

Hvis man afleverer sit gamle Heatime-system, kan man få rabat på opdateringen.