På www.bovilogisk.er er der nu mulighed for at få adgang til artikler fra Bovilogisk i fuld længde. Under hver artikel kan man desuden skrive en kommentar.

I debatforummet "Viden til vækst" det endvidere muligt at udveksle faglige erfaringer og synspunkter med kompetente kolleger og andre med viden om de emner, som bringes på banen. Forummet lægger således op til, at mælkeproducenterne kan sparre med hinanden og deltage i diskussioner om faglige problemstillinger. Det kan være, at man står med en konkret faglig udfordring, som man gerne vil høre andres bud på. Eller måske har man haft en positiv - eller måske negativ - erfaring med at gribe en opgave an på en ny måde, som man gerne vil dele med sine kollegaer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bovilogisk har en ambition om at være med til at klæde mælkeproducenterne ordentligt på, så de er fagligt rustet til fremtiden og får det bedste ud af deres mælkeproduktion. Det kan du bidrage til ved at deltage aktivt i debatten og erfaringsudvekslingen på hjemmesiden, så vi får skabt et stærkt fagligt forum.

Frem til november kan du frit surfe rundt på hjemmesiden. Er du abonnent på Bovilogisk vil du også efter 1. november have fri adgang til det samlede indhold på hjemmesiden.