I 2006 blev der produceret 475.000 økologiske svin i Europa. De fleste blev produceret i Tyskland, hvor der blev produceret 200.000 økologiske grise. Til sammenligning blev der produceret 65.000 økologiske grise i Danmark, som er det land, hvor der produceres næstflest økologiske grise.
Produktionsforholdene i den økologiske svineproduktion er meget forskellig i de forskellige lande i Europa. Der er fælles regler for økologisk husdyrproduktion i EU, men de nationale bestemmelser og fortolkninger varierer betydeligt mellem landene.
De forskellige produktionsforhold er blevet klarlagt i et Europæisk projekt, Core Organic pilotprojektet ?Prevention of selected diseases and parassites in organic pig herds ? by means of a HACCP based management and surveillance programme?.
I Core Organic-projektet deltog der er i alt 101 økologiske svinebesætninger fra seks europæiske lande ? Sverige (13 besætninger), Danmark (16 besætninger), Tyskland (20 besætninger) Frankrig (20 besætninger), Østrig (16 besætninger) og Italien (16 besætninger). Det var besætninger med søer. Der var gennemsnitligt 75 søer i besætningerne. Det varierede dog fra 10 til 680 søer. Der var slagtesvineproduktion på 80 af besætningerne. Den gennemsnitlige årlige produktion lå på 706 slagtesvin (det varierede fra 5 til 4.500 slagtesvin). Med en gennemsnitlig årlig produktion på 1.896 slagtesvin, blev der produceret flest i de danske besætninger. Der var også flest søer i de danske besætninger. Der var gennemsnitlig 162 søer. I de tyske var der 104 søer. Der var 66 søer i de svenske, mens der kun var 36-43 i de andre lande. Besætninger under 10 søer indgik dog ikke i undersøgelsen, så Marianne Bonde, der fremlagde resultatet af dette projekt ved Temamøde om økologisk og konventionel frilandsproduktion på Forskningscenter Foulum for et stykke tid siden, pegede derfor på, at besætningerne må være mindre.
Alle besætninger blev besøgt to gange i løbet af 2008, hvor ejerne blev interviewet om opstaldning, fodring, pasningsrutiner, hygiejne, produktionsparametre samt håndtering og behandling af sygdomme. Der blev også lavet en klinisk undersøgelse af tilfældigt udvalgte dyr.
Stor forskel på opstaldningen
Undersøgelsen afslørede, at der var stor forskel på den måde de forskellige kategorier af grise blev produceret på. Hvorvidt de gik 1. i en stald med betonløbegård, 2. på græs med stald/hytte, 3. i et landskab med stald/hytte eller 4. indendørs. Se tabellen.
I de fleste lande gik de drægtige søer på græs med stald/hytte. Det gjorde de i Danmark, Frankrig, Sverige og i Italien (i Italien var det dog den sekundære opstaldningsmåde). I Østrig og Tyskland gik de drægtige søer i stalde med betonløbegård, mens de fleste drægtige søer gik i et landskab med stald/hytte i Italien. I Frankrig gik nogle af de drægtige søer imidlertid indendørs.
Næsten samme billede viste sig med de diegivende søer. Dog var der flest diegivende søer opstaldet indendørs i Tyskland. Sekundært var de diegivende tyske søer opstaldet i stald med betonløbegård og på græs med stald/hytte. Italien var generelt det land, hvor de forskellige kategorier af grise gik løse i et landskab med stald/hytte, mens Frankrig tilsyneladende var det land, hvor flest økologiske grise gik i indendørssystemer.
Der blev strøet med halm i næsten alle besætninger i projektet. Hvilearealets hygiejnetilstand blev vurderet ved besøgene. I 25 procent af besætningerne var lejearealet meget rent. Det var noget eller meget snavset i 12 procent af besætningerne.
Kun zink i Danmark
De økologiske grise blev alle fodret med byg, hvede og triticale. I 50 procent af besætningerne blev der fodret med majs, 23 procent med havre og 10 procent med rug.
Når det gjaldt proteinkilder, brugte 59 procent af besætningerne ærter, 45 procent hestebønner og seks procent lupin. 45 procent af besætningerne anvendte sojamel/-kage, 34 procent kartoffelprotein og 18 procent fiskemel. Det sidste kun i Sverige og Danmark.
Halvdelen af besætningerne anvendte kun to eller tre foderblandinger til søer, smågrise og slagtesvin. I Danmark anvendte 88 procent af besætningerne tre- fem foderblandinger. Knap halvdelen af besætningerne havde både et drægtigheds- og et diegivningsfoder. Halvdelen af besætningerne havde også et foder, som blev anvendt specifikt til de fravænnede grise.
Grisene var gennemsnitlig 48 dage ved fravænning ? varierende fra 33 til 90 dage. I Danmark er den gennemsnitlige fravænningsalder syv uger. Grisene blev sorteret og blandet i 45 procent af besætningerne ved fravænning. I 31 procent af besætningerne var der et foderskifte ved fravænning.
Tilsætning af zink skete hovedsageligt i Danmark, hvor der blev tilsat zink i terapeutisk koncentration i halvdelen af besætningerne. Der blev tilsat syre i 25 procent af besætningerne, og der blev tilsat antibiotika i overraskende 11 procent af besætningerne. 17 procent af besætningerne tilsatte andre additiver som probiotika, enzymer, urter/planteekstrakter, valle, torskelevertran og hvede-/havreklid.
De mest anvendte grovfodertyper var hø, ensilage, frisk græs og halm.
Faringsovervågning i 22 procent af besætningerne
Der var faringsovervågning i 22 procent af besætningerne. Det var særligt i Østrig, Tyskland og Frankrig.
I 46 procent af besætningerne var producenterne lejlighedsvis til stede, mens der ikke var faringsovervågning i 32 procent af besætningerne. Der var holddrift i 74 procent af besætningerne og kuldudjævning i 81 procent af besætningerne.
Når det gjaldt sundhedsstyring, blev søerne vaccineret i 84 procent af besætningerne. I 64 procent af besætningerne blev søerne vaccineret mod parvovirus, 60 procent blev vaccineret mod rødsyge, 10 procent mod PRRS. I 58 procent af besætningerne blev smågrisene vaccineret. 30 procent blev vaccineret mod mycoplasma. Der var karantænefaciliteter i 46 procent af besætningerne. Der var sygestier til søer, smågrise og slagtesvin i henholdsvis 88, 66 og 79 procent af besætningerne.
Tryneringe er ikke tilladt i alle lande
I udendørsbesætningerne blev tryneringe anvendt i 23 besætninger. Det var i 12 danske, tre tyske og otte franske.
Det var ikke tilladt at anvende trynering i Østrig, Italien og Sverige.
Ornegrisene blev kastreret i 95 procent af besætningerne. De fleste blev kastreret i den første uge. 95 procent af kastrationerne skete uden bedøvelse.
21 procent af besætningerne sleb en gang i mellem eller jævnligt tænder på pattegrisene.
Pattegrisedødelighed på 13-33 procent
Der var problemer med pattegrisedødeligheden i 60 procent af besætningerne. Den lå på 13-33 procent. I en tidligere dansk undersøgelse fra 2006-2007, hvor der indgik otte besætninger, var der en gennemsnitlig pattegrisedødelighed på 18,3 procent, som varierede fra 15 til 23 procent. Der døde 10,5 grise før kastration og 7,8 procent efter.
I det europæiske projekt var fravænningsdiarré et problem i 43 procent af besætningerne, mens 33 procent af besætningerne havde problemer med dødeligheden hos smågrisene. 37 procent af besætningerne døjede med sygdomsproblemer omkring faring. 20-25 procent af besætningerne rapporterede indvoldsorm eller lus/skab.
Der var stor besætningsvariation i forekomsten af tynde søer, halte søer og søer med vulvasår ifølge den kliniske undersøgelse. I de 20 procent dårligste besætninger varierede forekomsten af tynde søer fra 43 til 81 procent, antallet af halte søer varierede fra 6 til 50 procent, og antallet af søer med vulvasår varierede fra 12 til 43 procent.
Tabel 1. Primært (og sekundært) forekommende staldsystemer til forskellige aldersgrupper af økologiske grise i seks europæiske lande.
Aldersgruppe
Stald med betonløbegård
Græs med stald/hytte
Landskab med stald/hytte
Indendørs
Drægtige søer
Østrig, Tyskland
Danmark, Frankrig, Sverige, (Italien)
Italien
(Frankrig)
Diegivende søer og pattegrise
Østrig, (Tyskland)
Danmark, Frankrig, Sverige, Italien, (Tyskland)
Italien
Tyskland, (Frankrig)
Fravænnede grise
Østrig, Danmark, Tyskland
Italien, Sverige, (Danmark, Frakrig)
Italien
Frankrig, (Italien)
Slagtesvin
Østrig, Danmark, Tyskland
Sverige, (Tyskland, Italien)
Italien
Frankrig, (Tyskland)
