I næste nummer af Bovilogisk, der udkommer den 18. februar, fortæller Claus Sørensen om, hvad han gør for at komme klovproblemerne til livs blandt de 159 køer i besætningen på Sivigaard ved Ullits i Nordjylland. Claus Sørensen har i knap et år selv klovbeskåret køerne. Før kom klovbeskæreren på besøg i besætningen cirka to gange om året.
Mange af køerne i besætningen har digital dermatitis, og dem tog Claus Sørensen også selv før i tiden. Til dette arbejde havde han en klovplejeboks, som han kunne sætte på fanggitteret.
- Ellers skulle vi have klovbeskæreren rendende hele tiden, siger Claus Sørensen.
En dag var banken imidlertid så flink at foreslå, om ikke de skulle have en klovboks. En sådan blev derfor indkøbt i februar 2010, og klovbeskæreren har ikke været i besætningen siden to dage efter, at boksen blev taget i brug. Alle køer blev klovbeskåret på dette tidspunkt.
- Så var vi godt med, siger Claus Sørensen.
Han indrømmer, at han ikke er helt så effektiv som klovbeskæreren, men nu er det mere overkommeligt at klovbeskære.
- Før var det træls, hvis der var for mange, erklærer Claus Sørensen.
Alle køer bliver klovbeskåret, når de skal goldes, og ellers når de trænger.
- Jeg tror, at det er et godt tidspunkt at gøre det, når de skal goldes, siger Claus Sørensen.
Køerne slider ifølge Claus Sørensen klovene rimeligt, og det er derfor ikke så ofte, det er nødvendigt at tage dem en tur forbi klovboksen.
- Konsulenter og dyrlæger siger også, at køerne går godt, fortæller han.
Klovboks i den gamle malkestald
Klovboksen står i den gamle malkestald, som ligger ved siden af rummet med de to malkerobotter.
- Det er lidt træls, hvis der er én, som står og brøler, da det skaber uro inde ved robotterne, siger Claus Sørensen.
Han påpeger dog, at det har været en god investering, og at køerne også var på mærkerne, dengang klovbeskæreren var der.
- Vi bruger den i hvert fald meget, fastslår han.
Han lægger blandt andet vægt på, at det er blevet nemmere, og nu er de fri for de eftervirkninger, der altid kom, når klovbeskæreren havde været på besøg.
- Der kom altid en dynge klovproblemer cirka 14 dage efter, at klovbeskæreren havde været her. Jeg ved ikke, om han fremprovokerede noget, siger Claus Sørensen.
Det første halve år var det imidlertid svært at få køerne ind i klovboksen, men så blev der indkøbt nogle flere låger, så det var nemmere at lave en form for drivgang.
- Vi skal beskære en om dagen i gennemsnit, hvis det skal svare til, at klovbeskæreren var her to gange om året, fortæller Claus Sørensen.
Læs mere i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 18. februar. Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.
