Faldende priser på landbrugsejendomme kan være den faktor, der kan hjælpe unge landmænd til at få foden under eget bord. Og hvis afregningspriserne samtidigt stiger, ser situationen faktisk slet ikke så dårlig ud for de unge iværksættere.
Det gælder i hvert fald for søskendeparret Susan og Erik Nijhuis, der den 1. april 2010 kunne rykke ind på kvæggården Vedbølgaard ved Vojens.
Et nedslag i prisen 25 millioner kroner betød, at banken gik med til at støtte de unges køb af ejendommen, der har været til salg i et par år.
Glæden over at have fået deres egen bedrift er ikke til at tage fejl af, da de unge mælkeproducenter viser rundt på bedriften.
- Besætningen var ikke i så god stand, som vi havde regnet med. Men efterhånden har vi fået skik på tingene. Medicinforbruget er gået kraftigt ned, og mælkeydelsen er steget. Yverbetændelse har vi ikke haft noget af de seneste tre måneder. Og endelig er mælkeprisen stort set steget, lige siden vi overtog ejendommen, siger 23-årige Susan Nijhuis, der afsluttede sin landbrugsuddannelse samtidigt med, at hun og hendes 27-årige bror Erik købte Vedbølgaard.
Ny malkestald
Susan Nijhuis har ansvaret for de 270 køer, som hun passer sammen med tre østeuropæiske medhjælpere. Dyrene går i en stald fra 1996, og planen er, at der allerede om få måneder skal stå en ny DeLaval 2 x 20 malkestald som afløsning for den aldersstegne 2 x 10 Westfalia.
- Som det er nu, bruger vi alt for meget tid på malkning, og køerne har heller ikke godt at af stå så længe. Med en ny malkestald vil vi kunne udnytte ressourcerne bedre, og når køerne ikke skal stå så længe, regner vi også med at få en højere produktion, siger Susan Nijhuis, der tilføjer, at ombygningen også inkluderer en velfærdsstald.
Hovedparten af besætningen består af Holstein-køer, men det er Susan Nijhuis' plan at fremavle stærkere dyr ved at krydse holsteinerne med RDM og den franske race Montbeliarde.
- Sammen med Viking Genetics håber vi at få en ko, der er mere robust og dermed kan holde længere, siger hun.
Robotmalkning har været oppe at vende, men Erik Nijhuis er betænkelig ved for meget automatik.
- Jeg har hørt lidt af hvert om robotterne, selvom de sikkert kører uden problemer de første par år. Man hvad sker der så, når tingene bliver slidt og driftssikkerheden bliver mindre?
- Robotmalkning er en stor investering, så vi har besluttet at fortsætte med malkestalden. Desuden forlanger vores medhjælpere ikke de høje lønninger, og de er glade for at være her, siger han.
Ejendommen har en miljøgodkendelse til 300 køer, og det sætter en naturlig grænse for det antal køer, som Susan og Erik Nijhuis vil have. De mener, at en ny miljøgodkendelse til flere dyr vil blive alt for kostbar. Og der skal også være tid til andet end arbejde.
- Vi er unge og vil også have tid til sjov, siger de samstemmende.
Nedslidt maskinpark
Efter at Susan og Erik Nijhuis havde overtaget ejendommen, viste det sig, at ikke kun besætningen var noget nedslidt. Også maskinerne, der fulgte med, havde set bedre dage. Stort set alt er siden blevet udskiftet med nyere materiel.
- Vi har købt en John Deere 6900 og en fodervogn fra Keenan. Og da den gamle rendegraver brændte, måtte vi ud at købe en Case-gummiged. Desuden har vi købt en fem-furet varioplov fra Kuhn, en Giant minilæsser og en syv-meters såbedsharve, fortæller Erik Nijhuis.
Han har ansvaret for marken, der omfatter 170 hektar. Selvom han ikke har haft ploven nede på hele arealet, mener han, at jorden mest er til den gode side.
- Men vi har det hele her. Lige fra JB 1 til JB 8, siger Erik Erik Nijhuis, der sidste år såede 64 hektar med majs, 54 hektar med græs og 34 hektar med korn.
Vennerne hjælper
Vedbølgaard ligger i et bakket landskab mellem Vojens og Haderslev, kun en kilometer fra motorvejen.
Susan og Erik Nijhuis er begejstrede over beliggenheden. Ikke mindst fordi de har deres rødder i det sønderjyske. Forældrene, der er indvandret fra Holland, har drevet landbrug i mange år i det sydlige Jylland, og søskendeparret har begge gået på Gråsten Landbrugsskole, hvor mange af deres venner også kommer fra.
Forældrene og vennerne har helhjertet givet deres støtte til Susan og Erik Nijhuis. Og vennerne kommer næsten dagligt og giver et nap med.
- Jeg tror ikke, at vi ville have fået banken med på det her, hvis ikke vi havde haft vores forældres opbakning. Og uden vennernes hjælp havde det ikke været nær så sjovt. De har endda lavet en fanklub for gården på Facebook, siger Erik Nijhuis, der sammen med Susan og vennerne skaber masser af liv i det lille samfund.
- Vi knokler jo på alle tider af døgnet, men heldigvis er det mest landmænd, der bor i nærheden, og de er vant til, at der arbejdes på skæve tider, siger han.
Når Erik og gutterne skal slappe af med lidt markræs, og Susan har lagt sin fireårige søn Tim i seng, går hun over til sine heste. Hun har 13, deriblandt den holstener, som hun en dag skal ud til springstævnerne med.
Som ivrig rytter har Susan Nijhuis nemlig en drøm om at genoptage sin springridning, når arbejdet med at sætte gården i stand er færdigt.
