Jagten på alternative proteinkilder har fået forskere til at udforske grønne bladbælgplanter. Her har lucerne vist sig at være en lovende mulighed som en flerårig lokalt dyrket, bæredygtig proteinkilde, der kan høstes flere gange om året. Det skriver DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet på sin hjemmeside.
Forskere fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet har testet fordøjeligheden af RuBisCO-protein fra lucerne i forskellige renhedsgrader for at undersøge den grønne bælgplantes potentiale som en alternativ proteinkilde.