Det er så dejligt her ude på landet. Her ude hvor kragerne formentlig er fløjet den anden vej er - i vores optik - den gode atmosfære og idyl, som vi forbinder med at bo på landet.
For os er det et sted, der emmer af højt til himmelen, fuglefløjt, ro og naturoplevelser. Efterårets smukke farver springer i øjnene, mens overgangen til vinter præger hverdagene med mørke morgener, som ofte byder på kølige efterårsvinde, der blæser i håret, og nattefrosten, der river lidt i næsetippen.