Om godt tre uger udløber fristen for at tage et opfølgende sprøjtekursus. Efter onsdag den 1. juli vil det ikke længere være muligt for professionelle at købe koncentrerede pesticider, hvis ikke man har et gyldigt sprøjtecertifikat.

- Jeg mærker i øjeblikket en stor efterspørgsel fra folk, der mangler et kursus, og jeg forudser, at der vil ringe mange, når de finder ud af at de ikke kan købe pesticider mere efter 1. juli, siger Hans Thostrup, der er teknisk rådgiver i rådgivningsvirksomheden velas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden 2016 har det været et krav, at alle professionelle brugere af pesticider skal stå i en database (MAB) under Miljøstyrelsen. Kun som autoriseret medlem af denne database - og med gyldigt sprøjtecertifikat - har man adgang til at købe koncentrerede pesticider. Denne ordning blev indført af EU med det formål at hindre salg af koncentrerede pesticider til privatpersoner.

Hans Thostrup er en af dem, der udbyder sprøjtekurser, og for at imødekomme den forventede ekstra efterspørgsel, har han oprettet et nyt kursus, der løber over 10 dage. De fem dage på bænken, og de resterende dage som hjemmestudie.

Datoer for alle kurser findes på www.efteruddannelse.dk, hvor man også kan tilmelde sig og søge VEU-godtgørelse.