Forskere fra Aarhus Universitet er involveret i et projekt med et budget på knapt 100 millioner kr., der vil gøre landbruget klar til en fremtid, hvor bæredygtighed går hånd i hånd med intensiv, effektiv og produktiv planteproduktion.
Bedste fra begge verdener
Danske miljøregler vedrørende tilførsel af næringsstoffer til markerne betyder, at udledning af næringsstoffer fra landbruget til vandmiljøet er reduceret. Det har dog haft sine omkostninger. Den suboptimale gødskning i forhold til afgrødernes behov har ført til, at udbytte og afgrødekvalitet har stået i stampe i de seneste 20 år.
Future Cropping er et nyt innovationsprojekt, som skal afhjælpe dette problem ved at gøre det muligt at få det bedste fra begge verdener: At skåne miljøet samtidig med, at planteproduktionen holdes på et højtydende og effektivt niveau. Det skal lade sig gøre ved at integrere en række data, beslutningsstøttesystemer og diverse teknologiske løsninger, der i højere grad gør det muligt for landmanden at agere efter lokale og aktuelle forhold i marken.
Øget omsætning
Projektets parter forventer, at projektets resultater kan føre til en øget årlig omsætning i planteproduktionen og i landbrugsteknologisektoren på omkring 0,6 milliarder kr., og at det vil skabe nye jobs i jordbrugssektoren inden 2030 samtidig med, at belastningen af miljøet falder.
Det femårige projekt har et samlet budget på 100 millioner kr., hvoraf 23,6 millioner ligger hos Aarhus Universitet. Innovationsfonden bidrager med 50 millioner kr., hvoraf 15,9 millioner kr. går til Aarhus Universitet.
Differentierede behandling
Ikke alle marker er skabt ens, og det vil derfor gavne miljøet, landbruget og samfundsøkonomien, hvis de ikke blev behandlet ens. Det omfattende innovationsprojekt vil levere forskningsbaseret viden, der udvikles og afprøves i praksis i samarbejde med erhvervet, og som vil give landbruget muligheden for at behandle markerne på grundlag af markernes individuelle egenskaber og forhold.
Regeringens natur- og landbrugskommission har anbefalet, at der skiftes fra den nuværende regulering med generelle gødningsnormer og produktionsbegrænsninger til en mere differentierede og målrettet regulering. Projektet sigter derfor på at udvikle og kommercialisere mere effektive og bæredygtige løsninger til planteproduktion, som vil øge udbyttet pr. hektar med cirka to procent om året. Den øgede effektivitet sammenkoblet med princippet om bæredygtighed vil gavne Danmarks miljø, landbrug, beskæftigelse og eksport.
Indsamling af data
Det nye og særlige ved projektet er, at der udvikles en platform for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), der gør det muligt at samle og integrere store mængder data fra spredte informationskilder. Disse data vil danne grundlag for udvikling af intelligente, effektive og bæredygtige teknologier, løsninger og dyrkningsteknikker til stedspecifikke og højtydende planteavl med lav miljøbelastning.
Projektet består af ni arbejdspakker. Forskere fra Aarhus Universitet deltager i otte af de ni og er leder af fem af dem. Arbejdspakkerne kommer vidt omkring og sigter på at øge effektiviteten af alle væsentlige operationer i planteproduktionen betydeligt. Udover udvikling af en avancerede IKT-platform vil projektet udvikle, afprøve og demonstrere teknikker og teknologier til blandt andet intelligent jordbearbejdning og afgrødeetablering, intelligent og bæredygtig gødskning, intelligent høst og differentierede N-regulering og dræning.
Ni pakker
De ni arbejdspakker og lederne af dem er:
- Data platform (Thomas S. Toftegaard, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet)
- Impact vurdering (Københavns Universitet)
- Certificering og test (AgroTech)
- Intelligent jordbearbejdning og afgrødeetablering (Lars Munkholm, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet)
- Intelligent og bæredygtig gødskning (René Gislum, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet)
- Mikrobielle podninger (Københavns Universitet)
- Afgrødemonitering og beskyttelse (Københavns Universitet)
- Intelligent høst (Claus Aage Grøn Sørensen, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet)
- Differentierede N-regulering og dræning Charlotte Kjærgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet)
