Der er noget Morten Korchsk over det, når man ser og hører, at lærker og viber i massevis synger over markerne hos Søren Ilsøe ved Sorø, og agerhønsene stortrives, hvilket er en indikator for biodiversitet.
Det glæder også Søren Ilsøe, men for ham er fuglene og insekterne også et bevis på, at markerne er i en biologisk sund drift.
Søren Ilsøe har siden 2001 dyrket sine knap 300 hektar pløjefrit, og i 2008 var det også slut med harvningen - afgrøderne sås direkte efter principperne i Conservation Agriculture - på samme måde, som næsten alle landmænd gør i Sydamerika. I Australien dyrkes 90 procent af jorden med direkte såning, i Canada 40 procent, i USA 20 procent, mens det kun er to procent i Europa.
I Europa er Tyskland og Frankrig længst fremme med dyrkningsformen, og det er da også fra Tyskland, Søren Ilsøe har hentet inspirationen til at reducere jordbehandlingen, og endnu er det et fåtal af danske landmænd, der har vovet at skrotte både plov og harve.
Conservation Agriculture er baseret på tre grundregler:
* Minimal jordbearbejdning - helst slet ingen
* Afgøderester skal blive på jorden, som hele året skal være dækket af afgrøder eller halm/afgrøderester
* Sundt sædskifte
Eksperimenter
Om processen frem mod direkte såning fortæller Søren Ilsøe:
- Jeg troede i starten ikke, man kunne undvære pløjningen uden at miste udbytte, og jeg eksperimenterede frem og tilbage med metoden. Men i 2001 tog jeg konsekvensen, for når vi som planteavler arbejder med så kort tidshorisont, får vi ikke det fulde udbytte, hvis vi ikke er konsekvente.
- Så kom den nye tendens med direkte såning, som jeg også fornægtede i nogle år. Men jeg så, at tyske landmænd kunne opretholde udbytterne, og så måtte jeg også kunne, siger Søren Ilsøe.
- I 2008 lavede jeg derfor forsøg med storparceller - en parcel, der var harvet normalt, en parcel med let harvning og en parcel med direkte såning. Det år havde vi meget forsommertørke, og med harvningen havde vi brudt jordstrukturen og forårsaget udtørring, så da vi høstede havde vi 650 kg højere udbytte fra parcellerne med direkte såning.
- Visuelt så det direkte såede ringere ud, og der var et lavere plantetal. Derfor konkludere jeg, at man ikke kan høste med øjnene - det er 1.000-kornsvægten og antal korn på aksene, der betyder noget.
Kortsigtet
Hos Søren Ilsøe fjernes halmen ikke fra markerne, og han betragter det som kortsigtet at gøre det.
- Jeg nøjes med at fjerne kernerne. Så er der noget tilbage til regnormene. Halmen snittes, hvorefter marken køres over med en halmstrigle for at jævne halmen ud. I starten harvede vi halmen ned, men når vi gør det, omsættes halmen primært ved hjælp af bakterier, og den proces kræver kvælstof. Da der næsten ingen kvælstof er i halmen, binder processen kvælstof i jorden, og så mangler hveden kvælstof, når den bliver sået. Resultatet er gule hvedemarker i efteråret.
- Nu lader vi halmen ligge oven på jorden og lader regnormene klare arbejdet. Er der mange regnorme, kan de omsætte 150 ton halm pr. hektar til plantetilgængeligt rent kulstof og kvælstof.
Søren Ilsø medgiver, at det er en udfordring af så direkte i efteråret, når der ligger et godt lag snittet halm på marken. Men om foråret er halmen væk takket være de mange regnormes aktivitet, som også giver en perforeret jordstruktur, som planterne udnytter i rodudviklingen.
Det bevirker også, at jorden har en bedre dræningsevne, og kraftige regnskyl absorberes hurtigere i den jord, regnormene har fået overladt bearbejdning af.
- Darvin sagde, at uden regnorme er der intet liv på jorden. Det har vi landmænd bare glemt i mange år, siger Søren Ilsøe, der har fået opbygget en jord med mange og forskellige arter regnorme.
Sund vækst
Skeptikere fremhæver, at direkte såning vil kræve et højere forbrug af pesticider.
Søren Ilsøe vurderer, at hans pesticidforbrug svarer til gennemsnittet, men tilføjer, at rotation - sædskifte - er alfa og omega for at bevare en sund vækst.
Sædskiftet hos Søren Ilsøe ser derfor sådan ud: Vinterraps - vinterhvede - hestebønner - vinterhvede - vårbyg.
- Hvis man kører med hvede efter hvede overføres smitte. Vores sædskifte bryder cyklussen for svampe, og hvad der måtte komme af ukrudt, kan håndteres med den næste afgrøde.
- Rodukrudt som tidsler og bynke kan blive en udfordring, men der er effektive midler at behandle dem med, siger Søren Ilsøe, der også nævner væselhale som en ukrudtsplante, der kræve kemisk behandling, og så frygter han at få agerrævehale, som kollegerne i England og mange steder i Tyskland kæmper med.
Hestebønnerne kunne han vælge at radrense for ukrudt, men det vil ødelægge sangfuglenes reder og er derfor fravalgt - foruden det også ville være i strid med principperne i Conservation Agriculture.
