Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Store dæk skal spare tvillinghjul

Af Morten Damsgaard - 6. apr. 2019 KL. 07:39

  • ww332742_1

Hos Allestrup Maskinstation er så-sæson 2019 begyndt med et eksperiment.

I Himmerland hos Allestrup Maskinstation har man sat gang i såsæsonen 2019 med to nye så-traktorer med hver sin dækmontering.

Begge traktorer er topmodellen i John Deere 8R-program i form af 8400R, og de skal begge kører med hver sin Horsch-såmaskine. Den ene med en ni meter Pronto discsåmaskine, og den anden med en seks meter Focus tand- og discsåmaskine.

citat startcitat start

Vi kører med hjulslipsprocent mellem 0 og 3, mens vi sidste år kunne have hjulslip helt op til 15 procent

- Mads Baisgaard, maskinfører, Allestrup Maskinstation.

citat slutcitat slut

Traktoren foran det ni meter såsæt er traditionelt udstyret med tvillingmontering, som man har kørt med i flere år hos Allestrup Maskinstation.

rich-media-1
De to John Deere 8400R skal begge så hos Allestrup Maskinstation. Den ene med dette ni meter Horsch Pronto-sæt.

Undvære tvillinghjulene

- Men vi vil egentligt gerne kunne undvære tvillinghjulene, da de er en anelse besværlig at komme rundt med på landevejene, fortæller Henrik Nielsen, indehaver af Allestrup Maskinstation.

Derfor har man fået den anden John Deere 8400R leveret med gruppe 50 dæk samt lufttryksregulering.

rich-media-2
Henrik Nielsen er indehaver af Allestrup Maskinstation og han forventer sig meget af de store Michelin-dæk. I løbet af sæson 2019 vil det vise sig, om forventningerne bliver indfriet.

Traktoren er udstyret med Michelin 900/65R46 bagdæk og 710/60R38 i fordæk. Lufttryksanlægget er leveret af PTG, som også er ejet af Michelin.

- Fra en terminal her i kabinen kan vi ændre lufttrykket på for- og baghjulene, fortæller Mads Baisgaard fra førersædet på John Deere 8400R mens der sås hestebønner hos en økolog lidt uden for Mejlby i Himmerland.

rich-media-3
Med 0,8 bars lufttryk i forhjulene og 0,9 bar i baghjulene forventer Allestrup Maskinstation, at tvillinghjulene kan undværes. De er nemlig ikke for handy på landeveje og lignende.

Nu skal Allestrup Maskinstation samle sig erfaringer om de to så-traktorer, og Maskinbladet vil vende tilbage senere på året, og hører om ulemper og fordele med de to så-traktors dækmontering.

Da Maskinbladet var forbi havde traktoren med den store dækmontering blot kørt 60 timer.

- Det er jo ikke meget, så vi glæder os til at få samlet nogle erfaringer hen over året, fortæller Mads Baisgaard, men påpeger dog allerede at hjulslippet er meget lavt:

- Vi kører med hjulslipsprocent mellem 0 og 3, mens vi sidste år kunne have hjulslip helt op til 15 procent. Sidste år kørte vi med en John Deere 8345R foran Focus-såsættet, som var udstyret med 900 millimeter bagdæk og tvillinghjul.

Da Maskinbladet var forbi blev der kørt med 0,8 bars lufttryk i fordækkene samt 0,9 bar i bagdækkene.

Korrekt vægtfordeling

Sidste år kørte Allestrup Maskinstation med 1.500 kg foran traktoren, og det var ikke altid helt nok til såsættet.

- For at undgå at sætte en frontlift på traktoren har vi investeret i en AgriBumper med 1.400 kg vægte plus en 1.100 kg vægteklods så vi kommer op på 2.500 kg, fortæller Henrik Nielsen.

rich-media-4
Allestrup Maskinstation har desuden investeret i en AgriBumper for at få mere vægt foran traktoren.

- Da vi nu har nogle større fordæk, kan vi også ligeså godt udnytte det med flere kilo foran, og jeg tror vi bliver glad for denne løsning, fortæller Mads Baisgaard.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame