I går lancerede dyrenes beskyttelse en kampagne, der har til formål at få et forbud mod at fiksere søerne i de danske svinestalde.

Fikseringen sker primært for at hindre søerne i at lægge deres enge pattegrise ihjel, og på Christiansborg er der på nuværende tidspunkt ikke politisk flertal for at vægte hensynet til soens normale adfærd højere end hensynet til, hvor mange smågrise, der overlever.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Heller ikke blandt det såkaldte ”dyrevelfærdsflertal” bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF. Det skriver Altinget | Fødevarer.

- Der kan være mange grunde til at forbedre forholdene for søerne, men jeg tror ikke, det er praktisk muligt at slippe dem løs, sådan som vi har grise i dag, siger Bjarne Laustsen, der her fødevareordfører for Socialdemokraterne.

Hos Dansk Folkeparti vil man dog ikke afvise, at et forbud kan komme på tale på et senere tidspunkt.

- Dette er godt, at det bliver taget op, og at man får vendt tingene. Men det skal være sagligt, og så skal vi lægge nogle alternativer på bordet. Vi kan jo i hvert fald allerede konstatere, at vi tidligere i Danmark har kunnet producere grise uden at bruge fiksering – altså i gamle dage, siger Christian H. Hansen.