8x8x8 kalder man de selvkørende gyllenedfældere hos Maskinstation Henning Petersen i det Sønderjyske. I alt har maskinstationen bygget tre 'hjemmebyggede' selvkørende gyllenedfældere i løbet af de sidste knap 20 år, og to af maskinerne stadig er i drift i dag. Det er dog meget svært at se, at der er tale om maskiner, som langt fra er i serieproduktion, men derimod udviklet og fremstillet på eget værksted.
- De tre otte-taller på siden af gylletrækkene står for otte lige store hjul, otte hjul med træk og otte drejebare hjul, fortæller Henning Petersen, som byggede den første gyllevogn i maskinstations-værkstedet til sæson 1999 sammen med faderen Kaj Petersen og broderen Peter Petersen.
Baggrunden for opbygningen af de knap 22 kubikmeter gyllevogne var behovet for nedfældning i især græsmarker sidst i 90'erne.
- Vi spændte den første nedfælder efter en 20 ton boogie-vogn, men gyllevognene på det tidspunkt var slet ikke bygget til at håndtere en nedfælder, og derfor købte vi i stedet en tre-akslet hollandsk slamsuger, hvor vi spændte græsmarks-nedfælderen på. Her kunne vi dog ikke lægge vægt nok over på traktoren, og kørte derfor med et alt for stort hjulslip - og det dur ikke i græsmarker, påpeger Henning Petersen.
Blev nødvendigt
Efterhånden som maskinstations-kolleagerne begyndte at køre med selvkørende gyllenedfældere, blev man hos Henning Petersens maskinstation enige om at gå samme vej, men der var dog en udfordring:
- Vi synes ikke rigtigt, at de selvkørende gyllenedfældere, som var på markedet, kunne matche vores behov, og vi blev derfor enige om selv at bygge en selvkørende gyllenedfælder.
Man besluttede at bygge gyllevognen på en traktor og med gode erfaringer fra Claas Jaguar-finsnittere blev man hurtige enige om, at Claas Xerion-traktorkonceptet ikke var et dårligt sted at begynde.
- Vi købte den første Claas Xerion 2500 i 1999, hvorefter produktionen af gyllevognen begyndte den efterfølgende vinter. Efter en måned i værkstedet var den første gyllevogn klar.
Konceptet for gyllevognen var, at hjulene blev flyttet så langt bagud, at nedfælderen blev båret oppe af boogie-undervognen. Vognen blev spændt fast i traktoren med et kugleled 50 centimeter foran bagaksel.
- Med boogie-akslerne flyttet så langt bagud blev der overført en masse vægt til traktoren, og med en montering langt inde på traktoren fik vi en god ballast fra gyllevognen til traktoren.
Man stod pludselig med den første svanehalsopbygning på en Xerion-traktor - en løsning mange producenter efterfølgende har videreudviklet på.
Ægte dogwalk
Ideen med gyllevognskombinationen var, at man med den firehjulsstyret traktor vil kunne køre dogwalk i marken, men Henning Petersen opdagede, at det var langt bedre, at gyllevognen kørte i dogwalk:
- Hvis traktoren kører i dogwalk, vil vognen køre i samme spor med begge hjulpar. Traktoren giver én overkørsel, hvorefter vognen kommer med to overkørsler på én gang, og vi kunne hurtigt se, at det var den tredje overkørsel, som ødelagde underlaget.
Derfor byggede maskinstationen en drejbar aksel på den første gyllevogn, og det samme glæder naturligvis for produktionen af de efterfølgende gyllevogne.
Akslerne kommer også fra en Claas Xerion, og da aksler er bygget til træk, var tanken ikke langt væk for familien Petersen, som hurtigt fik monteret kardanaksler og monteret hydraulisk træk på akslerne.
- De første gyllevogne var blot med hjultræk på den forreste aksel, mens den sidste gyllevogn har træk på begge aksler.
Hydraulikpumperne, som drives af PTO-udtaget sidder i traktorens trepunktslift, hvor den ene motor driver læsning og aflæsningen af gylle, mens den anden pumpe driver hjultrækket med træk fremad og baglæns - og denne løsning har faktisk sat på den første gyllevogn som blev produceret for knap 20 år siden.
Dogwalk på gyllevognen gav dog udfordringer med styringen af nedfælderen:
- Vi byggede en drejbar lift på den ene vogn, som kører med en sortjordsnedfælder, mens den anden gyllevogn, som kun kører med græsmarknedfælder, ikke behøver en drejbar lift, da den otte meter Duport-græsmark-nedfælder kan dreje i de sektioner, som dobbelt-skærene er monteret i.
Bygget på eget værksted
Gyllevognene hos Henning Petersen Maskinstation er mere eller mindre udviklet og bygget på eget værksted.
- På den første gyllevogn producerede vi mere eller mindre kun tanken selv, mens kran, hydrauliskstyring og boogie blev købt. De sidste vogne producerede vi samtlige dele selv - ligefra trykning af hydraulikslanger til programmering af den elektriske styring, fortæller Henning Petersen, som har bygget vognene sammen med faderen og broderen, men fik god hjælp fra Martin Snoor, som driver virksomheden DanRecover, hvor han har lavet den elektriske styring samt udformningen af gyllevognens computer.
- Alle delene kommer fra Danfoss, hvor Martin har arbejdet, og derfor har et godt kendskab til produkterne. Systemet har faktisk kørt upåklageligt siden begyndelsen, fremhæver Henning Petersen.
Gyllevogne skiller sig markant ud på markedet ved at være firkantede frem for runde.
- Grunden til det firkantede design er udnyttelsen af samtlige rummeter til gylle i kompakte mål, fortæller den sønderjyske maskinstationsejer om baggrunden for denne løsning.
