Den tyske producent af skæreborde, Geringhoff, har fået en ny importør i Danmark.

FMR Maskiner med base i Nykøbing på Falster har fået importen af de tyske skæreborde til mejetærskere, som nok mest er kendt for majsskæreborde, men også har et stort udvalg af almindelig skæreborde til blandt andet frø- og kornhøst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Chanchen bød sig for importen, og da jeg i forvejen har et kendskab til produktet fra tidligere job i USA, så var det ikke en helt fremmed tanke, fortæller Anders Højte, FMR Maskiner, som ser store muligheder i Geringhoff.

- Vi kan se og mærke, at de danske landmænd ikke nødvendigvis køber skærebordet samme sted, som de køber mejetærsker, og derfor er vi overbeviste om, at der også er plads til Geringhoff-skæreborde på det danske marked.

Klar i 2019

Selvom det først er fra høsten 2019 man kan levere de første Geringhoff-skæreborde, så har man allerede haft et skærebord i Danmark og forsøgt sig med blandt andet frøhøsten.

- Geringhoff er kommet med et nyt skærebord, som blev vist på Agritechnica tilbage i november 2017, og da man kørte test med bordet i det nordlige Tyskland, var det nærliggende at få bordet til Danmark, fortæller Anders Højte.

Han fortæller, at bordet overrasket meget positivt i frøgræsset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er tale om et 40 fods sejl flex-skærebord, hvor både kniven er fleksibel, ligesom hele skærebordet kan give sig tre steder, for at følge markens overflade mere optimalt.

- Desuden er der indbygget et luftanlæg på skærebordet, så man sikre, at alle kerne og frø havner i mejetærskerens slug, og ikke tabes på sejlet, fortæller Anders Højte.

Passer godt ind

Anders Højte fremhæver Geringhoff som et mærke, der passer godt ind i forretningen hos FMR Maskiner.

- Vi har med Geringhoff importen af fire mærker som supplerer hinanden rigtig godt: Tyske Holmer, som producere roeudstyr samt selvkørende gyllenedfældere, Østriske Reiter, som producere pick-up river. Engelske Mzuri som producere såmaskiner samt Geringhoff som producere skæreborde til mejetærskere.

- Alle fire mærker, er af høj kvalitet, og det er vigtigt, da jeg ikke selv vil sælge noget, som jeg ikke selv kunne finde på at købe, fortæller Anders Højte.