Landbrug & Fødevarer advarer i et høringssvar til regeringens ændringer af landbrugsloven mod, at regeringen med ændringerne ikke løser landbrugets finansieringsproblem.
- Historisk har landbrugsloven fastholdt landbruget som et selvejende erhverv. Selvejet har en række fordele, der gennem tiden har været medvirkende til at sikre udvikling og fornyelse i landbruget. Handleevnen og beslutningskompetencen er gennem selvejet placeret hos den daglige leder af bedriften. Denne ejerform understøtter derfor iværksætteri og dynamik, hedder det blandt andet i høringssvaret.
Fortsat krav
I 2010 gennemgik landbrugsloven en omfattende liberalisering, hvor en række personlige betingelser for at erhverve landbrug blev ophævet. Samtidig blev reglerne for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme ændret markant, så det blev lettere at drive landbrug i selskabsform.
Men det er fortsat et krav, at en fysisk person - landmanden - skal have den bestemmende indflydelse i selskabet. Landmanden skal opfylde bopælspligten, som dog er upersonlig. Såfremt selskabet selv driver ejendommen, skal landmanden være ansvarlig for driften.
Regeringen ønsker med den foreslåede ændring af landbrugsloven at fjerne en række barrierer for at tiltrække ny kapital til erhvervet.
Ikke ønsket effekt
Men det er Landbrug & Fødevarers overbevisning, at man ikke løser landbrugets finansieringsproblem med de foreslåede ændringer, og "forslaget vil ikke få den ønskede effekt for de mange unge landmænd, der ønsker at etablere sig i erhvervet":
- Det er helt nødvendigt med en fortsat tilgang af unge mennesker til erhvervet, hvis man skal sikre dynamik og udvikling til gavn for konkurrenceevnen. Svaret er derfor ikke at ændre landbrugsloven, men i stedet at sikre bedre finansieringsmuligheder for de unge samt tilvejebringe rammebetingelser, så der gives mulighed for at få et bedre afkast af den investerede kapital i erhvervet, hedder det videre i høringssvaret.
Jordløs husdyrproduktion
Landbrug & Fødevarer mener også, at en fjernelse af reglen om landmandens bestemmende indflydelse kan få den modsatte effekt af den ønskede:
- Faren er, at der vil komme investorer ind i erhvervet, hvis primære interesse er værdisikring af kapitalen og størst muligt direkte afkast på jorden. Udfordringen bliver derfor, at jorden i mange tilfælde vil blive drevet uden samtidig animalsk produktion. Al erfaring viser, at det er næsten umuligt at finansiere jordløs husdyrproduktion. En landmand, der baserer sin bedrift på forpagtet jord, vil derfor have meget ringe mulighed for at etablere en animalsk produktion. Derfor kan selve grundlaget for den store danske husdyrproduktion risikere at komme i spil med de foreslåede ændringer i landbrugsloven, lyder den alvorlige advarsel.
Direkte skadelig
LandboUngdom er meget kontant i sin vurdering af lovforslaget og giver denne bedømmelse:
"Diagnosen er rigtig ? behandlingen er forkert og måske direkte skadelig".
- Vi er oprigtigt nervøse for, at selveje blot vil være en teoretisk mulighed i fremtiden. Vi ønsker ikke for enhver pris at sikre selveje i dansk landbrug, men vi ønsker, at det altid skal være en mulighed for, at danske landmænd kan få fod under eget bord - også i fremtiden. Den bestemmende indflydelse, vi har i dag, er med til at give den unikke ejerskab, som vi har i erhvervet. Det ejerskab gør, at når der er behov for det, sætter vi alt andet til side for at passe vores dyr og marker. Det er vi bange for vil gå tabt, hvis landmanden ikke længere har den bestemmende indflydelse, hedder det i kommentarerne til lovforslaget.
Ødelæggende
LandboUngdom finder videre, at den øjeblikkelige situation i den finansielle sektor sammenholdt med tabet af egenkapital på mange landbrugsejendomme er "ødelæggende for erhvervets mulighed for at få gennemført generationsskifte, og den problematik løses ikke og forstærkes måske i nogle tilfælde".
- Situationen er i øjeblikket den, at de unge landmænd ikke får lov til at købe de mange ejendomme, der står for et generationsskifte, fordi bankerne ikke må og vil låne penge ud til en ung landmand til en ejendom, hvor der ikke er ansvarlig kapital i forvejen. Det dramatiske fald i ejendomspriserne, som finanskrisen udløste, har tømt egenkapitalen på mange landbrugsejendomme, der ikke kan drives videre, men som heller ikke bliver solgt til unge dygtige landmænd....
Heftig kritik
Der peges også på, at politikernes krav til bankerne gør, at bankerne bliver udsat for heftig kritik af Finanstilsynet, hvis de låner ud til en ung landmand. Også selv om den unge landmand har opsparet mellem en halv og en hel million og demonstreret, at han/hun er en dygtig driftsleder. Bankernes forlanger mindst 20 procent i egenkapital:
- Derfor sælges ejendommen typisk til nærmeste nabolandmand, der er kunde i samme bank, og som har egenkapital. Det løser ikke problemet, men udskyder det blot. Vi er lige nu i en situation, hvor tabet af egenkapital i landbruget og den hårde detailregulering af bankerne betyder, at de naturlige generationsskifter til unge landmænd er stort set stoppet. Når problemstillingen forsøges løst ved at holde udsalg til for eksempel pensionskasser, risikerer vi at miste en hel generation af unge landmænd, og udviklingen kan blive en anden end forventet, skriver LandboUngdom.
