Håndtrykket er givet, og maskinhandlen er i hus. Prisen er god, leveringstiden er perfekt og udstyret er i top. Køberen tager hjem igen, og han glæder sig til, at maskinen bliver leveret og kommer i brug.

Men nogle uger efter, da maskinen skal rulle ind på firmaadressen, sker der ingenting. Sælgeren beklager i telefonen. Maskinen er forsinket. Det er samme meddelelse, der bliver givet et par uger senere. Og igen en måned efter. Køberen er nødt til at leje en anden maskine, for arbejdet kan ikke vente.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I mange tilfælde ville man ikke skrive under på kontrakten, hvis man kendte til vilkårene.

Advokat Christian Schlüter

Penta Advokater

Men hvem skal betale ekstraudgifterne for maskinleje? Og forsinkelserne i produktionen, da man ikke have en maskine klar, da man skulle have været i gang?

Køberen havde egentlig regnet med, at sælgeren ville træde til og dække tabet. Men det vil han ikke. Han vil heller ikke betale en del af det. Ifølge købsbetingelserne, hæfter han nemlig ikke for eventuelle forsinkelser.

Skriver under i blinde

Den forsinkede maskine er et tænkt eksempel, men det kan sagtens ske i virkeligheden, hvis det ikke allerede er sket. Skrækeksempler fra den virkelige verden var der til gengæld nok af, da advokat Christian Schlüter fra Penta Advokater holdt oplæg om kontrakter ved maskinhandler på DM&E's Vidensdage.

Han spurgte i begyndelsen af oplægget, om de fremmødte læser de kontrakter og ikke mindst betingelser, som de skriver under på, når de køber nye maskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der bliver trukket voldsomt på smilebåndene rundt omkring, siger han.

Det er nok de færreste, som faktisk gør det, specielt hos de små og mellemstore virksomheder, som ikke lige har en jurist inhouse til at tyde de ofte kringlede formuleringer.

- I mange tilfælde ville man ikke skrive under på kontrakten, hvis man kendte til vilkårene, siger Christian Schlüter.

Blandt advokatens eksempler fra den virkelige verden, indgik historien om et nyopstartet firma, der investerede i en ny maskine fra Italien.

- Og allerede dér, ved man, at det vil gå galt, siger Christian Schlüter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den uheldige virksomhedsejer havde ikke set i kontraktbetingelserne fra den danske sælger, at producenten havde mulighed for at tage maskinen hjem til Italien i hele 90 dage, hvis der skulle være et problem med den. Da maskinen var leveret - til tiden - virkede den ikke. Italienerne var dog ikke 90 dage om reparationerne. Det tog kun nogle og tres dage.

Til gengæld virkede den forsat ikke, da den igen var på dansk grund. Tilbage til støvlelandet, og hele miseren endte med en konkurs til den danske virksomhed. Og ifølge Christian Schlüter endte virksomhedsejeren med at gå ned med blandt andet stress og PTSD.

Ord mod ord holder ikke

Nettet flyder over med video af ting, der går galt. Det gælder også videoer med maskiner. Der kører blandt andet en del videoer, hvor maskiner bliver transporteret på anhængere. Ofte er resultatet, at maskiner falder af, rammer en bro eller noget helt tredje.

I den forbindelse kom Christian Schlüter ind på risikoovergang. Altså hvornår overtager køberen ansvaret for den pågældende maskine.

- Udgangspunktet er ved levering. Men hvornår er levering? Hvis man kigger i sælgerens betingelser, vil det ofte være på hans forretningsadresse, fortæller advokaten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Problemet kan her opstå, hvis man har aftalt, at sælgeren kører maskinen ud til køberen.

- Den blæser så ud over Storebæltsbroen sammen med lastbilen. Hvad så? Ja, som udgangspunkt er det bare ærgerligt for jer (køberne, red). Der røg lige 2,5 millioner kroner ud over broen, og de ligger nu på havets bund, siger advokaten.

Mange tager en mundtlig aftale som bindende. Det er den også på fuldstændig lige vilkår som en skriftlig aftale.

- Problemet med en mundtlig aftale er, hvordan man nogensinde kan bevise det. Det er ord mod ord. Og det får man aldrig nogensinde medhold i ved retten, siger Christian Schlüter.