Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Mere gødning koster vandkunder dyrt

Af esu - 17. feb. 2016 KL. 16:33

Hvis landmænd får mulighed for at gøde mere, så skal danskernes drikkevand beskyttes bedre. Det er vandkunderne, der skal betale kornavlerne for ikke at forurene vandboringer. Det viser et notat, som det rådgivende ingeniørfirma Niras har udarbejdet for Danva.

Landbrugspakken gør det dyrere at beskytte drikkevandet. Regeringen vil nemlig tillade landmænd at gøde mere. Det medfører, at større mængder nitrat kan sive ned i grundvandet. For at skærme drikkevandet mod forureningen fra en mere massiv udledning af kvælstof, skal vandkunderne betale landbruget betydeligt større summer i erstatning for ikke at gøde i nærheden af boringer. Det skyldes, at jordpriserne stiger som følge af mere gødning på markerne og dermed højere udbytter. Det skriver Danva (Dansk vand- og spildevandsforening) på deres hjemmeside.

Kildepladser skal beskyttes

Et notat udarbejdet af Niras for Danva om konsekvenserne af ændrede gødningsnormer vurderer, at der kan ske værdistigninger af landbrugsjorden på cirka 25.000 kr. pr. hektar.

citat startcitat start

- Vandselskaberne skal bruge endnu flere penge på at beskytte kildepladser for at sikre drikkevandet.

- Daniel Nyboe Andersen, medlem af bestyrelsen DANVA

citat slutcitat slut

- Vandselskaberne skal bruge endnu flere penge på at beskytte kildepladser for at sikre drikkevandet. Mange steder vil man derfor opleve, at vandtaksten kan stige. Der er kun familier og erhverv til at betale kompensationerne til den øgede belastning, siger medlem af Danvas bestyrelse, Daniel Nyboe Andersen.

Danva vurderer, at en øget mængde kvælstof på markerne vil udgøre det største tilbageslag mod grundvandet i 20 år og samlet set medføre en betydelig økonomisk belastning for vandselskaber og deres kunder.

Ved at tillade mere kvælstof på markerne skal der fremover indgås væsentligt flere aftaler med landmænd om ikke at gøde i nærheden af drikkevandsboringer for at opretholde det nødvendige beskyttelsesniveau. Tilsvarende vil der fremover skulle udpeges langt flere nitratfølsomme indvindingsområder, hvilket vil betyde, at der også skal foretages ny, dyr kortlægning af disse områder.

Dybe boringer

Direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen, slår fast, at der i dag allerede er mange steder i Danmark, hvor man ikke kan bruge grundvandet som drikkevand, fordi det indeholder for store mængder nitrat.

- Hidtil har vandselskaberne kunnet styre udenom disse steder eller eventuelt bore dybere for at få nye grundvandsressourcer. Men det billede vil ændre sig, hvis planen vedtages, siger Carl-Emil Larsen.

- Det er blevet langt sværere at finde nye kildepladser. Derfor tvinges vandselskaberne til at investere mere i at beskytte eksisterende boringer med drikkevand.

For vandforsyningerne er status i øjeblikket, at der stort set ikke lukkes boringer på grund af nitrat i modsætning til for 10-20 år siden, hvor der blev lukket rigtig mange. Dette betyder dog ikke, at der ikke er problemer, men udelukkende at vandforsyninger indtil videre har været i stand til at håndtere dem. Får landmændene lov til at udbringe mere kvælstof, så vil det blive en alvorlig trussel mod det rene danske drikkevand.

NyhedsbrevFå nyhederne først!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs artiklen på dit foretrukne medie

Læs artiklen på Tablet

Tablet

Læs artiklen på Smartphone

Smartphone

Læs artiklen på Desktop

Desktop/E-avis

Læs artiklen på Print

Print

reklame