Nogle gange giver debatten om de urimelige danske rammevilkår indtryk af, at en landmand ikke har ret meget indflydelse på sin egen bedrift, fordi forskellen på succes eller fiasko er defineret af udefrakommende faktorer.
Men man skal passe på, at rammevilkår ikke bliver en bekvem undskyldning for at affinde sig med de givne vilkår.
- Man skal passe på, at rammevilkår ikke bliver en bekvem undskyldning for at affinde sig med de givne vilkår.
Rammevilkårene i bredeste forstand har selvfølgelig enorm betydning for landbrugets konkurrenceevne. Men der er stadig mange håndtag, man som landmand kan skrue på.
Det møder vi gang på gang i Maskinbladet, når vi kommer rundt til landmænd i hele Danmark. Her møder vi en fantastisk idérigdom og innovationskraft blandt landmænd.
I seneste udgave af Maskinbladet fortalte vi om landmænd, som kaster sig over nye former for jordbearbejdning og i forrige udgave skrev vi om alternative ejerformer.
Og denne gang besøger vi Søren Wiuff. Han driver et landbrug på 60 hektar, som giver beskæftigelse til fire ansatte. Det er netop idérigdom og en vilje til at gøre tingene anderledes end på et standardlandbrug, der er bærende for forretningen. Mange vil ellers opfatte et landbrug på den størrelse som et fritidslandbrug, og det ville det absolut også være, hvis driften var baseret på standardafgrøder og indkøb og afsætning til standardpriser hos andelsselskaberne.
Der er med andre ord en underskov af idérigdom i dansk landbrug, der utvivlsomt kan tjene som inspiration for mange andre landmænd.
Alle landbrug er forskellige, og alle landmænd er forskellige og har forskellige spidskompetencer. Det er derfor oplagt, at strategien for den enkelte bedrift og den enkelte landmand skræddersys og forholder sig til meget andet end rammevilkårene.
Det er selvfølgelig også vigtigt at huske, at de alternative løsninger ikke egner sig til ethvert landbrug eller enhver landmand.
Men alle kan analysere og vurdere, om det måske er på tide at udfordre de sædvanlige rutiner og måder at gribe tingene an på.
