Maize Day 2011 blev en succes. Nåede du ikke arrangementet, så klik ind og se billedkavalkade fra dagen.

Maize Day 2011 i billeder

Perfekt vejr og mange maskiner. Maize Day 2011 blev en succes

 

Godt og vel 800 besøgende. Det er status dagen derpå, fredag, efter Maize Day 2011 løb af stablen nær Vojens.

Vejret på dagen var perfekt - i hvert fald for dem, der havde valgt at tage turen til arrangementet - for der var blå himmel og højt solskin på trods af en kold morgen.

De besøgende kunne opleve et væld af maskiner, og det var muligt at opleve fire forskellige finsnittere i gang på samme mark på én gang. Det samme gjaldt mejetærskere med plukkeborde, som også var stærkt repræsenteret.

Maize Day er uden tvivl en succes, mener arrangørerne:

- Vi går ud fra, at i hvert fald 800 besøgende har lagt vejen forbi. Og selvom vi ikke helt nåede 1.000 som vi havde håbet på, må vi sige, at arrangementet har været en succes, fortæller Erik Nissen, konsulent hos Bygnings- og Maskinkontoret Sønderjylland.

Han og kollegaen, Kim Brodersen, har været primus motor i Maize Day 2011, som på rekord tid gik fra at være en lille tanke til et rigtigt stort og flot arrangement.

Erik Nissen mener især dialogen har været rigtig god under Maize Day.

- Der var rigtig mange, som var interesserede i tingene. Folkene, som kørte med snitterne, indehavere og medarbejdere på maskinstationer og landmænd - de var henne og se på den snittede majs, snakke med konsulenter, snakke med repræsentanter fra de forskellige importører. Dialog og interesse er nøgleord på sådan en dag - og det må vi sige blev opfyldt, konkluderer Erik Nissen.

Klik på linket og se galleriet med billeder fra dagen http://www.maskinbladet.dk/galleri/maize-day-2011


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
HCT
15. okt 2011 kl. 10:45

Til Laa

Så må du se dem her på linket:youtu.be/zh4CIRAcA5c

 

Laa
15. okt 2011 kl. 07:50

Gode billeder fra dagen, men mangler måske lidt billeder af mejetærskerne

HCT
15. okt 2011 kl. 07:30

Super gode billeder fra på en rigtig god dag :-)

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke