I praksis bliver højdrægtige køer ofte ikke flyttet i tide før kælvning. Dette kan blandt andet forlænge kælvningsforløbet og øge risikoen for kælvningskomplikationer. I et aktuelt projekt ?Den selvstyrende ko? ved Danmarks Kvægforskningscenter, AU-Foulum forskes der derfor i at udnytte koens naturlige tendens til at søge isolation fra flokken før kælvning og udvikle et stalddesign, hvor koen har mulighed for selv at søge væk fra flokken i kælvningens tidlige fase. Det skriver Institut for Husdyrvidenskab på deres hjemmeside.
- Som en del af projektet, var vi interesserede i at vide, hvor køer vælger at kælve, når de holdes i grupper. Vi gennemførte derfor et forsøg, hvor formålet var at undersøge, om køernes valg af kælvningssted var påvirket af, hvor andre køer tidligere havde kælvet, skriver forskerne bag projektet.
Forsøget
To grupper med hver 5 køer (ingen kvier) blev sammensat således, at der i begge grupper var nogenlunde lige lang tid imellem de forventede kælvningsdatoer. Køerne blev opstaldet i eksperimentelle stalde, hvor hver gruppe havde fri adgang til et halmstrøet fællesområde (9 meter x 9 meter) og hver af seks tilstødende 'enkeltbokse' (hver 3,5 meter gange 4 meter). Køerne kunne frit vælge, hvor de ville kælve. Efter hver kælvning blev fosterhinder og blodigt halm fjernet, efter ko og kalv var flyttet fra området. Området blev efterfølgende strøet med rent halm. Begge grupper var video-overvågede alle døgnets 24 timer ved hjælp af 14 kameraer monteret i staldens loft. Dette blev gjort for at kunne registre alle kælvninger og adfærd op til kælvning uden at forstyrre køerne.
Samme sted
Ingen køer blev assisteret under kælvningen, og derfor blev der lavet videooptagelser af i alt 10 uforstyrrede kælvninger.
I den første gruppe kælvede alle fem køer meget tæt på dét sted, hvor den forudgående ko havde kælvet. På den måde endte alle fem køer i gruppen med at kælve næsten samme sted, på trods af at der var helt op til 61 timer imellem to kælvninger. Den første ko kælvede i gruppeområdet oven på det sted, hvor hendes fostervand var gået. De næste fire køer fulgte hendes eksempel eftersom deres fostervand gik samme sted som de kælvede. Alle fire kælvninger foregik desuden inden for mindre end 2.5 meter (svarende til en ko-længde) fra det sted, hvor den første ko kælvede.
I den anden gruppe kælvede den første ko også i gruppeområdet. Efter denne kælvning blev kælvningsstedet rengjort meget grundigt for at se, om det havde indflydelse på den næste kos valg af kælvningssted. Al strøelse i en radius af 1 meter fra stedet blev fjernet, og her valgte den næste ko at kælve inde i en enkeltboks mere end 8 meter fra det tidligere kælvningssted. Efterfølgende blev der igen kun fjernet fosterhinder og blodigt halm imellem hver kælvning, og det resulterede i, at de sidste tre køer kælvede tæt på stedet, hvor den foregående ko (ko nummer to) havde kælvet på trods af at der i dette tilfælde gik helt op til 120 timer imellem to kælvninger. Alle kælvninger foregik som før på samme sted, hvor fostervandet var gået.
Tiltrækkes køerne
I alt kælvede syv ud af otte køer under 2,5 meter fra det sted, hvor en ko tidligere havde valgt at kælve. Dette valg er ikke tilfældigt, og selvom vores studie kun omfattede 10 køer, tyder det på, at køerne var påvirkede af andre køers valg af kælvningssted. Resultatet skal dog stadig ses ud fra det relativt begrænsede antal dyr, og det kan ikke udelukkes, at køerne i forsøget var påvirket af andre eventuelt visuelle eller fysiske faktorer i stalden. Det er dog sandsynligt, at noget fra de tidligere kælvninger overskyggede disse faktorer, eftersom koen, der kælvede efter den grundige rengøring, valgte et helt nyt kælvningssted over otte meter fra den foregående kos kælvningssted.
Hormonelle eller kemiske komponenter fra de andre køers fostervæske kan potentielt have tiltrukket køerne på kælvningstidspunktet, idet fostervæsken ofte forblev i strøelsen, når kun fosterhinder og blodigt halm blev fjernet. Det er tidligere vist, at køer er tiltrukket af fostervæske (tildelt i foder) op til 12 timer før kælvning, og ligeledes er køer ofte tiltrukket af helt nyfødte kalve, som netop stadig er våde af fostervæske. Der er med andre ord god grund til at tro, at fostervæske indeholder et eller flere tiltrækkende elementer i form af en attraktiv lugt.
Fremtidigt potentiale
Der er et stort potentiale i dette resultat, hvis en tiltrækkende lugt i fremtiden kan lokke køerne til en kælvningsboks på det rette tidspunkt og derved overflødiggøre manuel flytning. Det kræver dog, at fostervæskens tiltrækningsevne bliver undersøgt yderligere for at klarlægger mere præcist, hvor styrende lugten er for valg af kælvningssted, og om fostervæske virker tiltrækkende på både køer og kvier.
