Anima satte i sidste uge gang i kampagnen ?12 timer med mor?, som er henvendt mod Arla og fokuserer på dansk mælkeproduktion, skriver LandboUngdom i en pressemeddelelse. Ét af Animas anklagepunkter er, at mange tyrekalve bliver betragtet som overskudsprodukt og aflivet kort efter fødslen. Anima oplyser, at omkring 23.500 blev aflivet på denne baggrund i 2017.

LandboUngdoms Politiske Udvalg har valgt at kommentere på kampagnen i en pressemeddelelse:

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Kære Anima

I har helt ret, det er faktisk ikke okay, at tyrekalve bliver aflivet ved fødslen.

I LandboUngdom sætter vi stor pris på dyr, og det skærer også os i hjertet, når en kalv skal lade livet af produktionsmæssige hensyn. I skal bare vide, at vi som fremtidens landmænd er klar til at tage os af dem og give dem et godt liv.

Problemet er bare, at de store andelsselskaber, som skal købe tyrene, ikke lader os gøre det. De vil ganske enkelt ikke betale en ordentlig pris for vores arbejde.

Hvis I vil hjælpe os med at sprede den gode historie og skaffe os den merpris, det koster, så vil vi gerne bidrage til, at tyrekalvene får et godt og værdigt liv."

Artiklen fortsætter efter annoncen

LandboUngdom er en organisation for unge på landet med cirka 4.000 medlemmer, som ikke er tilknyttet et bestemt parti eller politisk farve.