Da Liberal Alliance mødte op til finanslovsforhandlingerne hos finansminister Claus Hjorth Frederiksen, medbragte de et for mange overraskende krav om lavere beskatning af produktionsjord i landbruget.

- Liberal Alliance har en ambition om at afskaffe beskatningen af produktionsjord. Det koster cirka 800 millioner kroner, og det ville være et godt skridt i retning mod at styrke landbrugets konkurrenceevne, ligesom det ville hænge fint sammen med de ambitioner, regeringen har meldt ud på landbrugsområdet, siger Liberal Alliances finansordfører Ole Birk Olesen til Maskinbladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skæve reguleringer

Ole Birk Olesen understreger, at for LA er det vigtigt at få ?afskaffet så meget som muligt? af landbrugets jordskatter i denne finanslovsforhandling. Så vil de fortsætte udviklingen i den retning de kommende år:

- Verden slutter ikke i år. Det er vigtigt at komme i gang med en afskaffelse, fordi dansk landbrug står i en vanskelig situation. Der er en række reguleringer og skatter, der rammer dansk landbrug, som ikke rammer landbrug i lande, vi sammenligner os med. Vi ønsker også at ligestille landbruget med andre danske erhverv. Der er jo ikke tilsvarende beskatning af industriens kapitalapparat. Landbrugets kapitalapparat er jorden, og den er der skat på. Det er både dumt og uretfærdigt, siger Ole Birk Olesen.