Snyd ikke dig selv for fradrag for kørsel

Landmænd har mange forskellige køretøjer i deres vognpark, som indkøbt til at dække forskellige behov. Og der er mange muligheder for at sammensætte en vognpark, der passer den enkelte landmand. Hvidpladebiler, gulpladebiler og biler på papegøjeplader er alle muligheder, som har forskellige fordele i forhold til at gøre løsningen mest rentabel, det skriver Seges Innovation i en pressemeddelelse.

- Det er vigtigt at man får afdækket sine behov for privat og erhvervskørsel i dagligdagen. På den måde er det nemmere at vurdere, hvilket køretøj, man skal vælge, lyder det fra Søren Vittarp, Skatteekspert og Chefkonsulent i Skattestyrelsen. Han tilføjer:

- Og så er det altid en god idé at tage en snak med sin revisor for at høre, både hvilke typer plader og hvilken afregningsmetode, der passer bedst til lige præcis de behov, man har. Der kan være penge at hente, hvis man gør det rigtigt fra starten af, fortæller han.

Papegøjeplader

En populær løsning i landbruget er de såkaldte "papegøjeplader". Hele 11.500 biler i landbruget er forsynet med den karakteristiske nummerplade med gul start og hvid afslutning, der indikerer, at køretøjet må benyttes både privat og erhvervsmæssigt. Det er en meget udbredt løsning og det gør det alt andet lige lettere at stoppe ved købmanden eller hente sit barn fra børnehaven, end hvis man kørte rundt i en gulpladebil.

- Vælger du den løsning, kan du få skattefradrag for den del af udgifterne, der vedrører erhvervsmæssig kørsel. Men det kræver, at du fører en kørebog som dokumentation for at få fradragene, fortæller Søren Vittarp, og fortsætter:

- Og derudover kan man som noget særligt på papegøjeplader få fuldt momsfradrag for bilens løbende driftsudgifter selvom bilen anvendes blandet til både erhvervsmæssig og privat kørsel, fortsætter han.

Bøvlet eller et spørgsmål om vane?

Selv om det i en travl hverdag kan være fristende at springe registreringen af sin erhvervsmæssige kørsel over, kan det godt betale sig at føre kørebogen efter forskrifterne, lyder det fra skatteeksperten.

- Fører man ikke kørebog, så foretager Skattestyrelsen et skøn af hvor meget man har anvendt bilen privat. Og det er ikke altid til landmandens fordel. Så derfor vil jeg kraftigt opfordre til, at man får ført kørebogen, siger Søren Vittarp.

Og det at føre kørebog kan nemt gøres til en god vane i hverdagen. Efter endt kørsel noterer man, hvor man er kørt hen. Hvor langt man har kørt. Dato. Og formål. Og så er man i mål.

- Det behøver ikke at være så besværligt at føre sin kørebog, som mange tror. Hav den liggende klar i synligt i bilen, så er det lettere at huske. Og det ville da være træls at gå glip af et stort årligt fradrag. Det ville jeg i al fald selv synes, konstaterer Søren Vittarp.

Hvis din landbrugsvirksomhed har udgifter til flere biler, skal du være ekstra opmærksom på, at du holder bilerne adskilt i skatteregnskabet og laver et kørselsregnskab for hver enkelt bil.