DR's dokumentar "Det store svinerige" vakte opsigt, da den blev vist den 23. januar. Svineproducenter mente, at den viste et alt for ensidet billede og Landbrug & Fødevarer (L&F) gjorde opmærksom på, at man allerede arbejdede med udfordringerne. Nu har Martin Merrild, formand for L&F, og Erik Jensen, formand for Svineproduktion under L&F, skrevet en kronik om de i dokumentaren mest fremhævede udfordringer - deødeligheden blandt pattegrise, kastration og halekupering.
Om dødelighed hedder det:
- Men også i naturen bukker de svageste under. Ja, faktisk indretter naturen sig så dramatisk, at den indregner et enormt spild af liv for, at arten kan overleve. I den moderne svineproduktion dør der ganske vist mange grise, ca. 25.000 dagligt, når man medregner de dødfødte. Retfærdigvis skal det ses i forhold til at der hver dag også overlever 120.000 nyfødte grise. I naturen dør der jo milliarder af dyr hver dag som følge af en evolutionistisk overlevelsesstrategi, og det støder ikke til vores retfærdighedssans, fordi vi mennesker ikke har en finger med i spillet, skriver de blandt andet.
Om velfærd skriver de:
- Hver gang, en gris leveres på slagteriet, går der penge direkte til forskningen i bedre dyrevelfærd. Erhvervets aktuelle målsætninger lyder på, at dødeligheden skal ned på 20 pct. inden 2020, mindst 10 pct. af de diegivende søer skal være løsgående i 2020, og der skal være fundet et effektivt alternativ til kastration inden 2018.
Problemer eksporteres
Skal Danmark så droppe svineproduktion?
- Hvis vi i Danmark bliver enige om, at vi ikke længere ønsker en hjemlig konventionel svineproduktion, fordi vi ikke kan leve med tanken, kan vi med fordel følge Sveriges eksempel. Der har man truffet et konsekvent, men i vores optik også et noget hyklerisk valg. Man har indført en række restriktive lovkrav på dyrevelfærd, som på overfladen er sympatiske, men som desværre har den logiske følge, at den svenske svineproduktion nu er så lille, at den ikke engang selv kan forsyne hjemmemarkedet. Det betyder, at de svenskere, der gerne vil have svinekød på tallerknen, må sætte tænderne i kød, som er importeret, og som derfor også er produceret under forhold, hvor kravene til dyrevelfærd er langt mindre ambitiøse end i Sverige. Man kan derfor spørge, om det hjælper dyrene, når man eksporterer sin samvittighed til andre lande?
