Efter at have læst den omtalte EU-dom fra i sidste uge, hvor franske kontrollanter, som var på uanmeldt kontrol, alligevel ikke kunne foretage indtrængning på landmandens ejendom uden samtykke, fremførte Landbrugsstyrelsen i går, at hvis en landmand ikke giver tilladelse til kontrol, kan støtten bortfalde eller nedsættes.

Men ifølge Landbrugsjurist hos Sønderby Legal, Trine Trærup Olsen er det en urimelig, upræcis måde at forklare reglerne på. Hun mener, at Landbrugsstyrelsen taler landmændenes håndfaste rettigheder ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Bortfald eller nedsættelse af støtten kan kun komme på tale, hvis landmanden ligefrem hindrer kontrollens gennemførelse. Det står både i dommen og i EU-reglerne. Vi har konkrete eksempler, hvor en landmand er på vej til et vigtigt møde med banken, og hvor kontrollanten nægter at komme på et andet tidspunkt for at gennemføre kontrollen. Den slags eksempler hører vi desværre tit om, hvor kontrollen gennemtvinges på tværs af sund fornuft. Det er oplagte eksempler på, at myndighedsudøvelsen overskrider grænserne. Landmænd kan naturligvis ? som alle andre ? være nødsaget til at afvise indtrængen. Landmanden har ansvaret både for dyr og menneskers sikkerhed, for bedriftens trivsel og sundhed, herunder faren for smitterisiko mm., hvilket kun bekræfter dommens konklusion, siger Trine Trærup og fortsætter.

Myndigheder må acceptere

- Kontrolmyndigheden må acceptere, at landmanden, selv i de tilfælde, hvor der er hjemmel til uanmeldt kontrol, skal give samtykke, inden myndighederne trænger ind, og det ændrer ingen KO-regler på. Krav på anstændig behandling i form af muligheden for at varetage sine medarbejderes og sin besætnings tarv og sin egen virksomhedsinteresse på behørig vis, f.eks. med en eller flere bisiddere, er således ikke det samme som at lægge hindringer i vejen for kontrollanterne. Derfor er det urimeligt at sætte lighedstegn mellem et pænt nej nu og her og så decideret at hindre kontrollens gennemførelse, som kan begrunde, at støtten nedsættes.

Landbrugsjuristen vurderer, at styrelsens måde at udtrykke sig på roder begreberne sammen, så det er egnet til at fremstå som om landmændene reelt er rettighedsløse:

- Med afsæt i dommen er det vigtigt, at også de danske myndigheder klart skelner mellem hjemmel til uanmeldt kontrol og hjemmel til indtrængen, og det kan ikke passe, at blot fordi man som landmand påberåber sig kravet på en anstændig behandling, skal man trues med KO-træk i levebrødet, som savner hjemmelsgrundlag. Også landmænd har krav på at kende deres mulighed for at sige pænt nej, når det er nødvendigt, uden at blive truet på plads?

Juristen understreger, at man hos Sønderby Legal ikke har fantasi til at forestille sig, at danske domstole vil anlægge en anden vinkel på forskellen mellem uanmeldt kontrol og indtrængen uden samtykke, slutter juristen.