Majsudbytterne har i dele af landet været under pres i et par sæsoner, og det kan derfor være fristende at kigge i retning af roerne som et interessant foderalternativ.
Roer anses for en ret dyrkningssikker afgrøde, og
u
dbytter i flere sorter i forsøg på over 20.000 foderenheder alene i roden og knap 5.000 foderenheder i toppen er resultater, som flere roeentusiaster burde få flere mælkeproducenter til at kigge i retning af roerne.
Med det høje udbytteniveau kan roerne medvirke til en højere selvforsyningsgrad, og desuden giver roerne typisk en højere fedtprocent i mælken.
Højt tørstofindhold
Ifølge Oversigt Over Landsforsøgene 2013 anvendes også bioenergityperne i stor udstrækning til foderbrug.
I
Oversigt over Landsforsøgene anbefales det, at man bør vælge en roesort - både til bioenergi og foder - der har et stort udbyttepotentiale af rodtørstof, et højt indhold af tørstof i roden, en lille mængde vedhængende jord, topskiven placeret i ensartet højde over jorden - gerne i 6-7 centimeters højde.
Sorten bør også have en lille tendens til stokløbning, hvilket er særligt vigtig, hvis man sår tidligt. Anbefalingen er også, at sorten bør være tolerant over for angreb af bladsvampe, især Ramularia, og desuden tolerant over for Rizomania.
Trods et stort udbyttepotentiale i roer skal man dog også gøre sig klart, at det kræver godt management at opnå topudbytter.
Så først byg
En af udfordringerne flere steder i landet er risikoen for jordfygning. Den risiko har flere roedyrkere med succes reduceret ved at så 40 kg vårbyg en uge før roerne sås.
Byggen sprøjtes først væk efter tredje eller fjerde ukrudtsbekæmpelse, når roerne har fem til seks blade. Anbefalingen fra landsforsøgene er 0,5 til 0,6 liter Agil pr. hektar til nedvisning af byggen, men der skal gå mindst en uge fra seneste ukrudtsbekæmpelse for at undgå skader.
