For første gang har Driftsfælleskabet Sø Hovedgård på Mors i år praktiseret en ny høstmetode, hvor afgrøden klippes af cirka 10 centimeter under aksene.
Det øger i følge Niels Riis fra Sø Hovedgård kapaciteten på mejetærskeren med 20 til 25 procent og gør, at de 730 hektar, der hører til driftsfællesskabet, kan høstes med én mejetærsker.
- På gode regulære marker har vi høstet med otte til ni kilometer i timen, og da vi kører med et 30 fods skærebord, har det betydet, at vi let har kunnet høste fem hektar i timen, fortæller Niels Riis.
Udover en større kapacitet på mejetærskeren fremhæver han, at den langt mindre mængde halm, som skal hives gennem mejetærskeren også har betydet, at der har været langt færre stop ved kørslen med mejetærskeren.
- Det gør, at der ikke som tidligere har været pletter i marken, hvor der var efterladt store mængder halm, siger Niels Riis og tilføjer, at det er en stor fordel, da jorden i driftsfællesskabet de sidste 11 år har været dyrket pløjefrit.
Flere høsttimer
En anden fordel ved at sætte en høj stub er ifølge Niels Riis, at der kan høstes flere timer i døgnet, og at kornet kan høstes med et lavere vandindhold.
- Luftcirkulationen i bunden af afgrøden er ikke så god som længere oppe på planten. Derved vil den nederste del af strået altid være længere tid om at tørre.
- Når en større andel af den nederste del af stråene bliver efterladt i marken, bliver afgrøden hurtigere klar til tærskning om formiddagen, ligesom der kan køres længere tid om aftenen, forklarer Niels Riis.
Han ser det lavere vandindhold i kornet som en stor fordel, da alt kornet opfodres på driftfællesskabets tre ejendomme. Erfaringen herfra er, at kornet er meget lettere at håndtere i stalden, når det er tørt.
Han tilføjer dog, at de sjældent begynder at høste før klokken 10 om formiddagen, da arbejdet i stalden først skal klares.
Til gengæld har de flere gange kunnet køre til et godt stykke ud på natten, uden at vandindholdet i kornet er blevet for højt.
Effektiv nedmuldning
Den lange stub som efterlades efter høst af afgrøden nedmuldes i én arbejdsgang ved at køre med en frontmonteret slagleskårlægger og en tallerkenharve umiddelbart efter høst.
Da jorden i driftsfællesskabet drives pløjefrit, og langt størstedelen af halmen nedmuldes, er det vigtigt, at halmen fordeles jævnt over hele arealet.
Målet er, at slagleskårlæggeren skal kunne snitte den cirka 30 centimeter lange stub godt nok til, at tallerkenharven med en arbejdsdybde på blot én til tre centimeter kan bringe stub og halm i tilstrækkelig kontakt med jord til, at omsætningen går i gang.
Herefter ligger stubben uberørt hen, indtil den få dage før etableringen af vintersæden sprøjtes med Roundup og opharves i fire til seks centimeters dybde.
- Specielt ved pløjefri dyrkning er det vigtigt, at få halmen snittet og fordelt så godt, at der kan opnås en god kontakt mellem jord og halm i forbindelse med nedmuldningen, forklarer Niels Riis, og understreger vigtigheden af, at stub og halm nedmuldes umiddelbart efter høst, mens jorden stadig har en god fugtighed.
Tilfreds med høsten
Generelt er Niels Riis godt tilfreds med udbyttet i afgrøderne og den nye høstmetode.
En forudsætning, for at arbejdes lykkes, er, at skærebordet er tip-top i orden, så kernerne kan føres frem til sluget.
Samtidig skal mejetærskeren indstilles anderledes end ved normal stubhøjde, idet broen skal lægges lidt mere ud, og soldene skal indstilles anderledes.
På nogle mejetærskere kan det være et problem, at den automatiske regulering af arbejdshøjden på skærebordet ikke virker, når afgrøden skæres så højt.
Det er dog ikke tilfældet for mejetærskeren på Driftsfælleskabet Sø Hovedgård. Her kan der ved et tryk på en knap skiftes mellem høj og lav stubhøjde.
Denne funktion var ifølge Niels Riis især en fordel på de arealer, hvor der var pletter med lejesæd.
Bedre snitning af halm
Høstmetoden, og det at jorden i driftsfællesskabet drives pløjefrit, stiller store krav til, at halmen snittes og fordeles godt.
Også på dette punkt er Niels Riis godt til freds med metoden.
- Trods det at slagleskårlæggeren arbejder i en meget lav arbejdshøjde, hvor der kun efterlades en stub på nogle få centimeter, synes jeg, at halmen er snittet rigtig godt, kommer det fra Niels Riis
Han tilføjer, at det specielt i pletterne med lejesæd har været en fordel, at bruge slagleskårlæggeren frem for snitteren på mejetærskeren.
Det skyldes, at mejetærskeren efterlod lange stubbe, som ikke ville være blevet snittet, men som slagleskårlæggeren ikke havde problemer med at samle op og snitte.
Til hans store overraskelse har det ikke har været nødvendigt at skifte nogle af knivene på slagleskårlæggeren - også selvom det ikke har kunnet undgås, at der er kommet sten i maskineriet.
- Eneste problem ved snitningen af stubben var, at det støvede så kraftigt, at køleren på traktoren stoppede til efter at have kørt cirka en halv time. Det problem fik vi dog løst ved at montere nye kølervinger, så vingerne kan vendes og dermed blæse køleren ren, fortæller Niels Riis.
Maskinparken på Driftsfællesskabet Sø Hovedgård
*Claas Lexion 600, 30 fods Vario-skærebord
*Claas Xerion 3300, 335 hestekræfter
*Fendt 936, 350 hestekræfter
*Fendt 818, 180 hestekræfter
*Ford 650 rendegraver
*Väderstad Rapid, 6 meter
*Lemken Rubin tallerkenharve, 6 meter
*Spearhead slagleslåmaskine, 6 meter
*Hardi Twin Commander, 4.400 liter, 24 meter bom
Driftsfælleskabet Sø Hovedgård består af Niels og Johannes Riis (far og søn) og der driver hver deres ejendom på det nordlige Mors, samt af svogeren Martin Krog, der driver et svinebrug på Salling.
I alt dyrker driftsfællesskabet 730 ha, hvoraf 130 hektar er en pasningsaftale med en nabo.
Foruden driftsselskabet har de tre landmænd hver deres svineproduktion.
Niels Riis leverer 11.500 slagtesvin om året. I løbet af det næste halve år bygges en ny stald til slagtesvin, så Niels Riis fremover kommer til at levere 15.000 slagtesvin om året.
Johannes Riis har 950 søer og sælger smågrise til Niels Riis plus en anden landmand.
Martin Krog har 220 søer og leverer 5.500 slagtesvin om året. Han har lige købt en ejendom på 27 hektar og en tilhørende slagtesvineproduktion. Dermed kommer han fremover til at levere 10.000 slagtesvin årligt.
Markplan 2007 for driftsselskabet Sø Hovedgård
*Vinterhvede 355 hektar
*Vinterraps 28 hektar
*Non-food vinterraps 38 hektar
*Vårbyg 146 hektar
*Havre 13 hektar
*Vedvarende græs 12 hektar
*Brak med græs 8 hektar
*Areal i alt 600 hektar
Pasningsaftale med nabo 130 hektar
