Jordbearbejdning i skovkulturer stiller helt særlige krav, ikke mindst til maskinerne og redskaberne, som ofte er specialudviklede og meget anderledes end landbrugsudgaverne. Hos HedeDanmark er man netop nu i gang med de maskiner, som man bruger til at pløje og harve i skovområderne.
- Nyplantning i skov er en stor investering, og det er derfor vigtigt at sikre den bedst mulige start for planterne. En af de vigtigste betingelser for planternes overlevelse og etablering er et korrekt plantebed. Det vil sige en ordentligt forberedt plads til planten, som gør at den kan komme korrekt i jorden, hurtig få rodkontakt og vokse fra ukrudtet, siger skovfoged Rasmus Willumsen, HedeDanmark.
Han forklarer, at en forudgående jordbearbejdning i langt de fleste tilfælde er helt nødvendig og har som formål at sikre en lettere og bedre plantning, give en bedre rodudvikling, nedsætte risikoen ved nattefrost, mindske konkurrencen fra ukrudt, mindske risikoen for museskader og øge omsætningen i jordlaget.
For at en skovplante skal kunne få ordentlig fat og hurtigt få etableret en velfungerende vandoptagelse, skal planten i kontakt med mineraljorden, det vil sige igennem det lag af mor, humus, nåle eller græs, der findes på gammel skovjord.
- Det skal derfor rømmes til side på den ene eller anden måde, hvilket samtidig vil nedsætte konkurrencen fra ukrudtet i planternes umiddelbare nærhed. Ved samme lejlighed er det en fordel at få løsnet mineraljorden, så rødderne bedre kan brede sig ned og ud til siderne, siger Rasmus Willumsen.
En blottet mineraljord nedsætter risikoen for nattefrost, da den bare jord lettere optager varme om dagen og tilsvarende bedre afgiver den om natten. Et tykt græstæppe vil virke som et isolerende lag, og temperaturen over dette ukrudtslag vil være lavere og kan derfor oftere udløse frostskader.
Flere metoder
Hvilken metode, der skal anvendes, afhænger af jordbund, ukrudtsarter og tidligere bevoksning. Oftest er stødene fra den tidligere bevoksning stadig tilbage på arealet, hvilket kræver væsentligt kraftigere og specialfremstillede robuste redskaber end på agerjord. Ligeledes er der i gammel skov ofte en tyk græspels eller et tykt mor-, humus eller nålelag som skal bortrømmes.
- Hvor store dele af arealet der kan og skal bearbejdes, afhænger igen af hvilket redskab, der benyttes, siger Rasmus Willumsen og kommer ind på begrebet "fuldbearbejdning", som udføres sjældent, da metoden både er dyr og for omfattende til almindelig plantning i skov.
Mere normalt er det at udføre en stribevis bearbejdning og grubning, som kan udføres med en dobbelt tallerkenharve eller tallerkenplov.
- Redskaber, som har en kvasklipper foran til at klippe eventuelle grene og rødder over, laver et væsentlig bedre arbejde med færre afbrud i pløjerækken, siger Rasmus Willumsen.
Pletvis bearbejdning
Der findes også kombinerede skovplantemaskiner, som jordbearbejder og planter i en og samme arbejdsgang. Fordelen her er, at planterne kommer i jorden, umiddelbart efter jorden er behandlet. Maskinsættet kræver dog lidt mere plads end en ren rilleplov.
Endelig er der pletvis bearbejdning, som eksempelvis kan udføres med hulboring eller med en såkaldt Kullakultivator. Hulboreren kan via placeringen i spidsen på en kranarm komme godt rundt om stående træer, og plantehullet kan placeres præcist, hvor det ønskes.
- Boret løsner jorden i dybden og rømmer samtidig en cirkel af det øverste lag bort og blotlægger dermed mineraljorden. Kullakultivatoren er udviklet i Sverige, men er brugt herhjemme igennem mange år. Den fjerner en kvadratisk tørv med et forudbestemt mellemrum, siger Rasmus Willumsen.
