Maskinbladet, Tyskland

I det sydlige Tyskland, blot 100 kilometer fra grænsen til Schweiz og Østrig ligger byen Bad Saulgau. I denne sydtyske by arbejder 550 Claas ansatte på fabrikken, hvor Claas fremstiller al græsmaskiner samt forsatser, snittercylindrer og skærebord til Jaguar finsnittere. Dog producerer Claas alle pressere på fabrikken i Metz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Faktisk er 10 procent af verdensmarkedet for græsmaskiner placeret i en radius af 200 kilometer fra Bad Saulgau.

Claas overtog fabrikken i 1969, men selve fabrikken blev startede i 1909, hvor der blev produceret Bautz traktorer.

Siden 2012 har Claas investeret 20 millioner euro i udvikling af fabrikken samt produktionslinjer, og i dag dækker fabriksarealet 17 hektar, hvor 80 procent er overdækket. Der bliver produceret 275 forskellige produkter, hvor af Disco skårlæggeren har 124 forskellige varianter alene.

Hvis alle maskiner, som fabrikken producerer på ét år, blev samlet ét sted, vil det kræve et areal på op til 1.500 hektar.

Fabrikken er delt op i to sæsoner, hvor der fra maj til september udelukkende produceres redskaber til Jaguar finsnittere, mens der om vinteren produceres river, skårlægger og snittervogne. Dog produceres der knivbjælker til Disco-skårlægger samt snittecylindrer, forsatser og pick-up's til Jaguar hele året rundt. Der bliver produceret op til 60 knivbjælker pr. dag, samt seks snittecylinder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Claas fortæller, at på det europæiske marked, er salget af snittervogne på linje med salget af selvkørende finsnittere.

Ny linje til Max Cut

Metalpladerne til produktionen bliver ikke leveret udefra, men skåret ud på fabrikken, hvor de bøjes og svejses på ni forskellige svejselinjer. De ni linjer føder fem samlelinjer, hvor der samles op til 180 maskiner pr. dag, afhængigt af størrelse og produktion.

Der er 40 manuelle svejsepladser og 18 robotsvejser og i højsæsonen er der 100 mand i arbejde i svejseafdelingen. Det betyder også, at den årlige produktion af svejse-tråd er på 240.000 kilometer, hvilket svare til en halv gang rundt om jorden.

Den nye knivbjælke fra Claas, Max Cut, har fået en helt ny samlelinje på fabrikken, som er hundred procent overvåget af moderne computerteknologi, som eksempelvis overvåger tilspændingen af knivbjælken. En computer informerer teknikeren om rækkefølge for tilspænding af bolte, samt styre det rette moment i tilspændingen. Teknikeren har hele tiden mulighed for at følge med i, hvor langt han er i processen på en stor informationsterminal.

Når der skal fyldes olie i knivbjælken sker det også med en computer, som giver det præcise antal liter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efterfølgende bliver knivbjælken testet med 300 millibar lufttryk, som viser teknikeren, hvis der er en utæthed et sted på knivbjælken.

Det betyder blandt andet, at alle Claas's knivbjælker er livtidssmurt.

Testcenter for grovfoder

På fabrikken i Bad Saulgau udføres alt ingeniørarbejdet for samtlige grovfodermaskiner, og det gælder også Jaguar finsnitterne, som samles i Harsewinkel samt presserne som produceres i Metz.

Der er 70 ingeniører ansat samt 70 mand til at udføre testarbejdet.

Formålet ved at samle al prototype-fremstilling og testarbejdet i Bad Saulgau, er at gøre tiden så kort som overhovedet muligt for test-arbejdet fra tanke til færdigt produkt. Med moderne testudstyr, kan der sættes belastninger på maskinerne i en prøvebænk, og gentagelserne kan være op til én million gange. Dette betyder, at en hel høst, en hel sæson eller en hel levetid for en maskine kan udføres på blot tre uger. Dermed opdages svagheder tidligt, og kan standes og løses. Alternativt går der flere år, inden svaghederne viser sig i marken.