Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Godt såbed øger majsudbyttet

Af mod - 25. jul. 2017 KL. 09:47

  • ww256500_1
  • ww256500_2

Fokus på at sikre en god fremspiring gennem etablering af et godt såbed ligger bag 25 procent udbyttefremgang.

- En sikker planteetablering er endnu vigtigere end i konventionelt dyrkede marker, fordi jeg som økolog kun har mekanisk ukrudtsbekæmpelse til rådighed, siger Bent Schrøder, der er økologisk landmand.

Bent Schrøder driver et økologisk landbrug i nærheden af Løgumkloster, der ligger midt i Sønderjylland. Han har 900 malkekøer og 900 hektar jord, heraf 145 hektar med majs.

Jorden på Bent Schrøders marker er overvejende af typen JB2 men med store variationer, der spænder lige sandjord og sortmuldet sandjord til ler. Den løse sandjord gør såbedet ekstra kritisk, fordi det skal kunne holde på fugtigheden til majsens fremspiring.

Derfor investerede Bent Schrøder sidste år i en ny Kongskilde præcisionssåbedsharve, som afløser for den gamle såbedsharve, der blev anskaffet i 90'erne. Germinator Pro harven er specielt konstrueret til at skabe et præcist såbed og er målrettet højværdiafgrøder. Men også i forbindelse med etablering af majsafgrøder er det en god investering.

- Vi fik meget flot majsudbytte på 12.500 FE pr. hektar i 2016 mod normalt 10.000 FE på vores økologisk drevne marker, siger Bent Schrøder.

Det er ekstra flot, når det også holdes op med den generelle norm på 9.000 FE pr. hektar for økologisk dyrket majs, uddyber Bent Schrøder. Og selv om 2016 var et godt majsår, er han ikke i tvivl om, at det gode såbed spiller en stor rolle for det gode resultat.

Markerne til majs blev pløjet og derefter harvet to gange med Germinator Pro harven, inden majsen blev sået i fem centimeters dybde. Marker til ærter og korn harves én gang med såbedsharven, mens marker med græsudlæg harves to gange.

Kompakt og jævnt såbed

Den 7,9 meter brede såbedsharve er opdelt i sektioner med hver fem arbejdszoner. Først jævner det hydrauliske flexboard jorden. Den efterfølgende valse smuldrer jorden, inden fem rækker Vibro Super G tænder sørger for ensartet vertikal harvning. Den bageste planérplanke jævner såbedet, inden dobbeltpakkeren smuldrer og pakker jorden.

Ifølge Kongskilde er Germinator Pro'en konstrueret så den sørger for en tilpas kompakthed i den nederste del af såbedet, hvilket sikrer fugtighed til planten, og så en løsere struktur i den overliggende jord, så spiren hurtigt kan komme til overfladen. Bent Schrøders version er bagest udstyret med Croscillet-valser, som sørger for en god pakning på lette jorde.

- Det er de fineste såbed jeg nogensinde har sået i. Markerne er fint jævne og med en god knoldstruktur, siger Hans Toft, fra Langelund Maskinstation, der står for tilsåningen.

- Det er let at holde sådybden konstant, fordi jorden er så ens over det hele. Bent har de fineste såbed, og når andre spørger om, hvordan man laver et godt såbed, så henviser vi til ham, siger Hans Toft.

Langelund Maskinstation står for tilsåningen af majs, ærter og græsudlæg hos Bent Schrøder.

Bedre bekæmpelse

Hos Bent Schrøder giver det jævne såbed en langt mere effektiv ukrudtsbekæmpelse. Dels fordi fremspiringen er mere ensartet, men også fordi striglingen bliver mere effektiv, når såbedet er helt jævnt og plant.

- Det jævne såbed betyder, at striglingen er mere og fjerner mere ukrudt, fordi striglen simpelthen får bedre fat i ukrudtet.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame