Mandag den 30. januar blev årets første jubilæumslegat uddelt. bestyrelsesformand Jens Aage Jensen uddelte jubilæumslegatet på vegne af Dansk Maskinhandlerforening til Michael Mandau Schmidt ved Herborg Smede & Maskinforretning A/S i Farre, hvor Michael Mandau Schmidt er udlært og efterfølgende fastansat.

Gåpåmod og vilje giver pote

- Michael Mandau Schmidt har især i den sidste del af sin læretid udviklet sig markant. Han er god til fejlsøgning og bruge it. Han har desuden en fremragende evne til at sætte sig ind i en opgave, lød det i indstillingen, som Dansk

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinhandlerforening modtog fra Jakob Pedersen og Lars Henrik Hansen, medindehavere af Herborg Maskinforretning A/S afdelingen i Farre.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Michael Mandau Schmidt ikke havde det helt nemt den først del af sin læretid. Opgaverne faldt ham ikke altid lige let, men han har virkelig udviklet sig enormt, og det synes vi, han skal belønnes for, fortæller Jakob Pedersen.

- Hans helt store force er, at han er stærk i computere og har interesse for samspillet mellem det mekaniske og det elektroniske, fortsætter Jakob Pedersen.

Æblet falder ikke langt fra stammen

Med både en far og en papfar, der er landbrugsmaskinmekanikere, er det åbenlyst, at interessen for faget ikke kommer fra fremmede.

- Jeg har fulgt min far i hans karriere. Og han er også med i et Tractor pulling team, hvor jeg indimellem fået lov til at hjælpe til, så det er da her, interessen stammer fra, fortæller den 22-årige, nyuddannede landbrugsmaskinmekaniker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremragende ambassadør for branchen

Michael Mandau Schmidt deltog i 2015 i Danmarks Bedste Lærling.

- Jeg meldte mig til Danmarks Bedste Lærling, fordi det kunne være en spændende udfordring, og hvad kunne der ske ved det, ud over at man lærte noget nyt og fik en stor oplevelse, fortæller Michael Mandau Schmidt og fortsætter:

- Jeg var dog meget nervøs under konkurrencen, men i sidste ende tror jeg, at jeg havde nemmere ved at håndtere min svendeprøve efterfølgende, da jeg havde prøvet at være under stort pres i konkurrencen.

Michael Mandau Schmidt fik et flot 10-tal til sin svendeprøve. Ud over det har Michael Mandau Schmidt også hjulpet Dansk Maskinhandlerforening i forbindelse med Agromek i 2016. Her var han med til at sætte fokus på behovet for rekruttering til landbrugsmaskinmekanikeruddannelsen. Ved sin deltagelse i disse arrangementer har Michael Mandau Schmidt allerede vist sig at være en fremragende ambassadør for maskinhandlerbranchen og for sit fag.

I sin tale til Michael sagde bestyrelsesformand Jens Aage Jensen da også:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg håber, du vil blive mange år i branchen, for vi har brug for sådan nogle som dig.

En oplevelse for livet venter

Men den unge mand har mod på flere oplevelser. På spørgsmålet om hvad legatet skal bruges til, svarede Michael Mandau Schmidt:

- De skal gå til en flybillet til USA.

Om en månedstid tager Michael til Montana og Texas for at reparere og køre mejetærskere i et år.

- Jeg tror, at det at få noget mere praktisk erfaring med selv at høste og lave reparationer på mejetærskerne undervejs, vil give mig en bedre forståelse af, hvad det er, vores kunder står med af udfordringer i høsten, hvor maskinerne skal præstere maksimalt, sagde Michael Mandau Schmidt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han kunne sagtens forestille sig at vende tilbage til Herborg Maskinforretning, når eventyret i USA slutter, men som han selv siger:

- Der kan ske meget på et år, så nu må vi se, hvor jeg ender. På lagt sigt kunne jeg drømme om at være med til at udvikle fremtidens maskiner, selv om jeg ikke ved, hvor realistisk det er, forklarer Michael Mandau Schmidt. Men mon ikke en ung mand med Michaels nysgerrighed og gåpåmod nok skal nå sine mål og drømme i livet.