Landbruget har ofte klaget over, at mens de professionelle bliver holdt i kort og kontrolleret snor, når det gælder deres brug af pesticider, så kan private husejere gå på indkøb og sprøjte løs helt ukontrolleret.

Det vil en række syd- og sønderjyske kommuner ændre på i anledning af den 22. marts, som er "Vandets dag" ifølge FN.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kommunerne vil gøre borgere opmærksom på, at det kan få konsekvenser for drikkevandet, hvis man sprøjter ukrudt. Ifølge DR Syd bruger danske haveejere 116 ton pesticider årligt, og det resulterer i lukkede drikkevandsboringer.

Gør en forskel

- Vi har valgt at fokusere på haveejerne, fordi det er et område, hvor den enkelte privatperson virkelig har mulighed for at gøre en forskel, siger Julie Bryderup Gaardsdal fra forsyningsvirksomheden Provas i Haderslev til DR Syd.

Vandforsyningerne i Varde, Tønder, Haderslev, Åbenrå og Sønderborg er gået sammen om kampagnen.