Anders Larsen er ny Nordisk mester i pløjning med standard plov.

Dansker blev nordisk juniormester i pløjning

Flotte danske resultater fra weekendens stævne

tkl  07.10.12 | 09:06

Dansker Anders Larsen fra Fyn blev nordisk juniormester i pløjning med standardplov.

I meget sikker stil pløjede Anders Larsen sig til en flot førsteplads ved fredagens og lørdagens pløjestævne i Norge.

Ikke nok med en samlet førsteplads som resultat, men også på de to delresultater grønjord og stubjord var Anders Larsen en sikker vinder. Anders Larsen var godt tilfreds med resultatet og stævnet som helhed og opnåede hele 441 point.

På en flot andenplads kom midtjyden Frank Kjærsgaard Andersen, som opnåede 412 point. Nummer tre var nordmanden Simen Haslien med 367 point.

I klassen med vendeplov blev det en tæt spurt mellem nordmanden Sindre Bøhnsdalen og morsingboen Bertel Bovbjerg.

Om fredagen i grønjorden kunne Bertel Bovbjerg ikke klare sig med sin firefurede, standardudstyrede vendeplov imod nordmandens tofurede specialplov. Han var 26 point bagefter. Men om lørdagen pløjede Bertel sig til en sejr i stubjorden. Dog rakte pointene ikke til en samlet sejr, og Bertel Bovbjerg måtte nøjes med en samlet anden plads med 422,5 point mod nordmandens 435,5 point.

På tredjepladsen med vendeplov kom danskeren Anders Mortensen fra Spøttrup med 385,5 point.

Relaterede artikler

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.