De danske husdyr tæller tungere i det hjemlige landbrugs drivhusgasregnskab end i noget andet EU-land, viser en ny rapport fra unionens centrale forskningsenhed Joint Research Centre.
Over 40 procent af det danske landbrugs samlede udslip af drivhusgasser kan tilskrives husdyrhold, konkluderer rapporten. Det er tre gange så stor en andel som i et gennemsnitligt EU-land, hvor kun cirka 13 procent af landbrugets udledninger kan kobles til dyrehold.
Det høje danske resultat skyldes både den store andel, som særligt køer og grise udgør af det danske landbrug, og de store mængder importeret foder, som dyrene fortærer, der også tæller tungt i CO2-regnskabet.
Rapporten er et forsøg på at opgøre klimaaftrykket for den europæiske husdyrsektor, der ofte er blevet udskældt for at være en storbidrager af drivhusgasser.
Køerne er syndere
En FN-rapport fra 2006 regnede sig frem til, at husdyr alene udgjorde 18 procent af verdens udslip af drivhusgasser. Men den nye EU-rapport sætter det tal til at være mellem 9 og 12 procent på EU-jord, alt efter hvordan man beregner udslippene på den jord, som bruges til dyrehold og foderdyrkning. Køerne er de helt store syndere i undersøgelsen.
Et kilo oksekød koster tre gange så meget i klimaregnskabet som et kilo svinekød og over fire gange så meget som et kilo fjerkræ. Produktionen af mælk og oksekød tæller for knap 60 procent af husdyrsektorens samlede drivhusgasudledninger, mens svin udgør 25 procent.
Med nye tekniske muligheder og forbedringer i produktionsmetoderne regner EU-eksperterne med, at det er muligt at reducere udslippene med mellem 15 og 19 procent. EU's landbrugskommissær tager resultaterne til efterretning og vil overveje rapportens forslag til, hvordan man fremover skal behandle landbrugets udslip.
Blandt forslagene er en klimaskat på husdyr og en inddragelse af landbruget i EU's kvotehandelssystem.
