Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Danish Agro og Vestjyllands Andel køber finsk grovvareselskab

Af Jacob Hove - 21. okt. 2014 KL. 09:33

Kymenlaakson Agrimarket Oy er en stærk regional spiller, lyder det fra Danish Agro.

Danish Agro og Vestjyllands Andel har via deres finske datterselskab Hankkija Oy indgået aftale om at overtage det finske grovvareselskab Kymenlaakson Agrimarket Oy (KYAG) pr. 1. januar 2015.

Grovvareselskabet, der har base for sine aktiviteter i den syd-østlige del af Finland, har allerede et integreret samarbejde med Hankkija, da de er en del af et franchise-samarbejde omkring Hankkija-koncernens Agrimarket-butikker.

- KYAG og Hankkija har i dag et stærkt samarbejde, og vi er derfor glade for, at vi blev enige med de eksisterende ejere om et opkøb. KYAG er en stærk regional spiller i Finland indenfor grovvareaktiviteter og vi er sikre på, at vi kan være med til at tilbyde endnu flere kvalitets-produkter og serviceydelser til landmændene i samme område, siger koncernchef i Danish Agro, Christian Junker, og fortsætter:

- Hidtil har KYAG stået for håndtering af de traditionelle grovvarer såsom køb af korn, salg af gødning, planteværn, såsæd, m.v., mens Hankkija i samme område har solgt traktorer, mejetærskere, reservedele og foderblandinger. Tingene kan nu samkøres i et selskab med en organisation og mange synergier kan opnås, siger han

- Vi er overbeviste om, at opkøbet vil være med til at styrke ikke bare Hankkijas, men også den samlede koncerns konkurrencekraft, som vil være til gavn for hele gruppen og vores ejere. Vi ser frem til at byde KYAGs medarbejdere velkommen i Hankkija, slutter Junker.

KYAG omsætter årligt for 250 millioner kroner og har sin hovedafdeling i Kouvola 150 kilometer nordøst for Helsinki.

Købsaftalen afventer endelig godkendelse hos de finske konkurrencemyndigheder.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame