Lyt til artiklen:

L&F forstår ikke Klimarådets modstand mod grøn trepart

00:00
Hastighed: ???x
02:02

- Vi er enige med Klimarådet i, at der skal fokus på det globale samarbejde. Danmark skal være et grønt fyrtårn, hvor man viser vejen og udvikler nye og bedre teknologiske klimaløsninger, som kan bruges globalt. Vi bakker også op om en større grad af fælleseuropæisk klimaregulering på landbrugsområdet, siger Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer.

Klimarådet skriver, at hvis risikoen for at misse 2030-klimamålet, og derned forsømme forpligtelser overfor EU, skal mindskes mest muligt, skal de politiske beslutninger tages så hurtigt som muligt. Derfor anbefaler Klimarådet, at regeringen helt ser bort fra den grønne trepart.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I L&F forstår de ikke Klimarådets modstand mod den grønne trepart.

- Klimarådet har selv tidligere påpeget vigtigheden af en konstruktiv og respektfuld dialog mellem parter og interessenter som en forudsætning for at finde løsninger. Det er netop det arbejde som foregår i den grønne trepart. Landbrug & Fødevarer går konstruktivt ind i treparten for at finde løsningerne, siger Peter Nørring.

Klimarådet vurderer i sin årlige statusrapport, at det ikke er anskueliggjort, at regeringens klimaindsats opfylder 2030-målet. Til gengæld gør nye tal for udledningerne fra kulstofrige jorder det sandsynligt, at klimamålets nedre grænse på 50 procent i 2025 nås.

- Vi er enige med Klimarådet i, at der fortsat er behov for investeringer i forskning og udvikling af teknologier og løsninger. Det gælder fx pyrolyse og fodertilsætning, siger klimadirektøren i L&F.

Læs Klimarådets statusrapport.