Lyt til artiklen:

Väderstad giver verdenspremiere på ny no-till såmaskine

00:00
Hastighed: ???x
02:03

Väderstad har over 30 års erfaring med no-till. Väderstad Seed Hawk er kendt for sin præcision, alsidighed og evne til at maksimere udbyttepotentialet under no-till forhold, og nu kombinerer Vädersted de to ting, det skriver de i en pressemeddelelse.

- Vi er glade for at kunne meddele, at et nyt medlem af Seed Hawk-familien snart kommer på det europæiske og internationale marked - den nye Väderstad Seed Hawk 600-900C, siger Björn Jeansson, Director Seed Drills Product Management, hos Väderstad, og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Seed Hawk 600-900C er en helt ny maskine, bygget op omkring det velafprøvede Seed Hawk skær.

rich-media-2
Seed Hawk skæret har vist sit værd på andre maskiner. Pressefoto: Väderstad.

Seed Hawk 600-900C har en stor tank med tre rum, der giver fuld alsidighed i forhold til frø og gødning. Den bruger det præcise Fenix III-udsåningssystem til at sikre et jævnt flow til så- og gødningsskærene. Maskinen betjenes via det iPad-baserede kontrolsystem Väderstad E-Control.

For at sikre høje udbytter, når der sås direkte i store mængder afgrøderester eller efterafgrøder, kan Seed Hawk-skæret som ekstraudstyr suppleres med en disk som skærer for.

- Vi ser frem til at møde landmændene på Agritechnica senere på året, hvor den nye Seed Hawk 600-900C vil blive præsenteret for første gang i verden, siger Björn Jeansson.

Den nye no-till såmaskine Väderstad Seed Hawk 600-900C får verdenspremiere på den Agritechnica i Hannover i november 2023, og den vil kunne bestilles i slutningen af 2024, og de første serieproducerede maskiner kommer i marken i begyndelsen af 2025.

rich-media-4
Seed Hawk 600-900C kan bestilles i slutningen af 2024. Pressefoto: Väderstad.