Lyt til artiklen:

Landbo Nord fejrer rekordomsætning

00:00
Hastighed: ???x
01:58

Der var grund til fejring i Brønderslev, da Landbo Nord holdt generalforsamling. For huset leverede i 2022 en rekordomsætning på hele 166,3 millioner kroner og et stærkt resultat før skat på 10 millioner kroner, hvilket resulterede i et nettoresultat på 7,8 millioner kroner. Det skriver Landbo Nord i en pressemeddelelse.

- I 2022 er vi igen lykkedes med at være en attraktiv rådgivningsvirksomhed, hvor du som kunde i LandboNord kan være sikker på at få rådgivning i topklasse. Traditionen tro har det også i år resulteret i udlodning til medlemmerne på 4,5 millioner kroner Over en årrække har LandboNord nu udloddet små 60 millioner kroner til medlemmerne, siger Uffe Bertelsen, der er administrerende direktør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Farvel til formand

Generalforsamlingen markerede også et punktum for de seneste 14 år med Niels Vestergaard Salling som formand for LandboNord. Både næstformand Torben Farum og administrerende direktør Uffe Bertelsen takkede Niels for et godt samarbejde, hvor både forening og forretning har været i rivende udvikling. For hovedpersonen selv, er det det naturlige tidspunkt at stoppe på nu.

- Lige nu er der momentum til at skifte, og flere yngre kræfter er klar til at tage over i bestyrelsen. Den rivende udvikling, som vi har oplevet mens jeg har været med, er selvfølgelig også grunden til, jeg har fortsat i 14 år. Der har været spændende at være en del af LandboNord med et drive og en opbakning fra både medlemmer og ansatte. Vi har fået skabt et setup i LandboNord, der har givet synlighed og en platform at stå på. Nu starter et nyt kapitel for LandboNord med byggeprojektet og udvidelsen i Brønderslev, og det giver i bogstaveligste forstand den nye formand noget at bygge videre på, siger Niels Vestergaard Salling.

LandboNords næste formand bliver valgt torsdag, hvor den nye bestyrelse konstituerer sig.