Lyt til artiklen:

Koldsø kan levere hele porteføjlen til kornhåndtering

00:00
Hastighed: ???x
02:13

Henover sommeren 2022 har Jesper koldsø og Koldsø Smede- og Maskinservice landet egenimporten på rensemaskiner fra tjekkiske JK Machinery. Det fortæller Jesper Koldsø.

- Vi importerer dem til Danmark, Norge og Sverige. Og så sammen med vores Arska-forhandling på finske tørreprodukter og siloer har vi så mulighed for at levere hele porteføljen. Både transport, opbevaring og rensning. Så vi er blevet fullline, hvis man kan sige det sådan, siger Jesper Koldsø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har i en længere periode været på udkig efter at kunne netop dét, og nu er det hele faldet i hak. Så fremover skal det være Koldsø for tørring og rensning

- Vi synes jo i hvert fald med det vi har at byde på nu, at vi har et godt bud på hvad valget kan være, siger Jesper Koldsø.

Ikke juleferie endnu

Når Agromek er ovre, og den sidste maskine pakket ned, så skal Jesper Koldsø ikke hjem på juleferie. Sammen med Koldsø skal han nemlig til Tjekkiet og besøge JK Machinery.

- Det er egentlig lidt af samme størrelse som Arska. Deres organisation og setup er lidt det samme, og det gør for os som importør at kommandovejen er behageligt kort. Da vi solgte den første maskine skulle vi have fat i den tekniske chef, og det kunne vi sagtens selvom det var helligdag og han var på Sicilien. Så der er super opbakning til det. Og det er der vi føler vi går godt i hak sammen, siger Jesper Koldsø.

Derfor er det også vigtigt for ham at få besøgt fabrikken i Tjekkiet. Fordi Koldsø ved at JK Machinery står hundrede procent bag dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er heller ikke tilfældigt for dem, at de valgte nogen som er vandt til at arbejde med korn.

Har solgt de første

De første rensemaskiner fra JK Machinery er også blevet solgt fra Koldsø Smede- og Maskinservice. Desuden er interessen på Agromek også pæn, og derfor glæder Jesper Koldsø sig også til at vise maskinerne i den kommende sæson.

- Vi ved godt der skal lægges noget fodarbejde det, og det er vi klar til at gøre. Og man kan sige dem vi har solgt, det er også en god reference at have, at vi kan vise at de kan det vi påstår de kan, siger han.