Lyt til artiklen:

Landmænd får fra i dag ny klima-viden om deres afgrøder

00:00
Hastighed: ???x
02:28

13.400 danske planteavlere kan fra 7. december 2021 se et beregnet klimaaftryk fra de marker og afgrøder, de dyrkede i 2021. Det gælder både for økologisk og konventionel produktion.

Det skriver Seges, som står bag de nye oplysninger, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tallet, som den enkelte landmand kan se på Landmand.dk, er foreløbig "en smagsprøve" på Seges' klimaværktøj, som færdigudvikles i 2022, siger Jens Elbæk, chef for Plante- og MiljøInnovation i Seges.

- Dette er endnu et skridt på vejen mod et lavere klimaaftryk fra den danske planteproduktion, og jeg glæder mig til at høre landmændenes reaktion.

Beregningerne vil blandt andet vise, hvor meget et stort udbytte har at sige for klimaaftrykket.

- Vi skal have højeudbytter og lavt klimaaftryk, siger Jens Elbæk.

- Samtidig har klimaaftrykket en kæmpe markedsværdi, for dem, der køber landmandens afgrøder. De vil være interesserede i en afgrøde med et konkret og dokumenteret klimaaftryk - og det vil være særligt attraktivt, hvis det er lavere end for eksempel det nationale gennemsnit, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klimaværktøj skal give bedre overblik og grundlag for rådgivning på bedriftsniveau

Se også:

Klimaværktøj skal give bedre overblik og grundlag for rådgivning på bedriftsniveau

Data stammer fra MarkOnline

Beregningerne sker ud fra data i Mark Online, som giver det mest præcise datagrundlag for beregning af klimaaftryk på mark- og afgrødeniveau. Så hvis du er landmand og gerne vil se dit klimaaftryk for dine afgrøder og benchmarke med andre landmænd, så registrér dine udbytter i Mark Online inden 16. december 2021, lyder opfordringen fra Jens Elbæk.

- Vores mål er at motivere landmænd til at registrere udbytter og at øge kendskabet klimaaftrykket i forskellige afgrøder og hvad der betyder mest for klimaaftrykkets størrelse, siger Jens Elbæk.

- Det her understreger værdien af at have kvalitetsdata på produktionen og mulighederne i at beregne klimaaftryk på produktniveau.

En del af det kommende klimaværktøj

Mark Online skal næste år også levere data til bedriftens samlede klimaregnskab, som er et værktøj, der udvikles af Seges med støtte fra Forenet Kredit og i samarbejde med Nykredit. Værktøjet kan bruges af langt de fleste landmænd, også selvom man ikke er medlem eller kunde hos Forenet Kredit og Nykredit.