Den tyske producent af maskineri til ensilering og halm-håndtering, Krone, har netop lanceret den femte generation af BigPack-presse-serien. Den nye HDP-serie strækker sig over modeller med enten 120x70 centimeter eller 120x90 centimeter ballemål. Den nye presse-serie leveres også i en HDP-udgave, hvor ballekammeret er længere, og der kan bankes mere i ballerne. Det er uden HDP-presserne, som er mest interessant for det danske marked - og specielt BigPack 1290 med 120x90 centimeter ballestørrelsen.
Foruden de nye sideplader på presseren, er der sket en række komfortforbedringer.
Der er eksempelvis kommet plads til 15x 15 kg garnnøgler i hver af de to garnnøglekasser på begge sider af presseren. Ligesom i ægte Krone-stil, så kan garnnøgle-kasserne sænkes hydraulisk ned på jorden, for både lettere tilbage til kasserne samt lettere rengøring af presseren.
Og netop rengøringen er også blevet lettere på den nye HDP-presser, som nu er monteret med to hydrauliske blæser ved binde-apparaterne. Desuden er indersiden af garnkasserne udformet så de er lettere at holde rene.
Større kontrol
På den tidligere generation blev snitte-rotoren trukket mekanisk med en PTO til en vinkelgearkasse. Det er nu erstattet af et remtræk, og der er samtidigt kommet hydraulisk reversering af snitterotoren.
Der kan vælges mellem 26 eller 51 knive i snitteren på presseren.
Desuden er der kommet elektrisk styring af VFS
og den er blevet hydraulisk. Før var der tale om en mekanisk
- det variable føde system, hvor presseren først laver en opbakning til ballekammeret, når den ønsket mængde er opnået. Med den elektriske styring kan man nu fra terminalen i kabinen indstille, hvor stor mængden skal være inden der sker en oppakning.
Der er også kommet elektronisk overvågning af overbelastnings-koblingen til opbakkeren, hvilket betyder at chaufføren fra kabinen kan følge med i belastningen på presseren.
Alle disse elektriske overvågninger vil på sigt betyde, at presseren er forberedt for TIM-implementering, hvor det er redskabet, som har kontrollen med traktoren. Det vil sige, at det i fremtiden bliver presseren som ud fra de nye elektriske sensorer styrer hastigheden på traktoren igennem halmskåret, og på den måde yder det optimale set over hele arbejdsdagen.