Med et klik på tasteturet letter bommen sig fra gyllevognens holdere, og med et enkelt vip med joysticket foldes bommen ud til den ønskede arbejdsbredde, og endnu et læs gylle kan aflæsses, mens jeg som chauffør under arbejdet ikke på et eneste tidspunkt skal bekymre mig om bommen.
Det hele lyder ganske let, og det er det faktisk også, for som chauffør skal jeg virkelig ikke koncentrere mig ret meget for at få en både effektiv og behagelig køreoplevelse af denne PowerGear-udgaves test-gyllevogn: Samson PG II 28 HWD.