Der bliver solgt færre og færre traktorer på det danske marked - men til gengæld stiger traktorerne i effekt.

Det sætter større krav til eksempelvis frontlæssere og redskaber, men tendensen er også, at flere vælger at klarer læsseopgaverne med teleskoplæssere og gummigede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor kan Ålö nu præsentere et helt nyt redskabsprogram, som rammer ind til netop gummigede og teleskoplæssere, fortæller Arne Fisker, Ålö Danmark.

Det nye redskabsprogram er døbt Original Implements og redskaberne produceres i England, hvor Ålö har startede et samarbejde med en engelsk producent af redskaber til frontlæssere, gummigede og teleskoplæssere under navnet Albutt Limited.

- Det betyder, at vi har fået en række nye produkter i vores sortiment, som bygger oven på det nuværende redskabsprogram, påpeger Arne Fisker.

Han fremhæver den langt højere brudstyrke og kraftigere konstruktion som gør sig gældende på den nye serie.

Syv ton i tænderne

Den nye serie dækker over flere produkter - alle med den fællesnævner, at de henvender sig primært til større gummigede og teleskoplæssere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det ses tydeligt på konstruktionen som er særdeles kraftig. Store stempler og kraftige svejsninger bevider om, at redskaberne holder til et stort moment, som kommer fra de store læssemaskiner på bedriften, fastslår Arne Fisker.

Mange af redskaberne er belagt med Hardox på dele som slides hårdest. Det er blandt andet tænder på siloklo og skovle, som heller ikke blot er boltet fast, men er fuldsvejset.

- Når eksempelvis tænderne på silokloen slides, så er det muligt at lægge et nyt lag Hardox-stål på, og dermed kører endnu længere, inden tænderne skal udskiftes. Hver enkel tand holder til en last på syv ton, hvilket siger en del om kvaliteten.

Ekstra hjælp i siloen

Arne Fisker forventer sig en del af netop et produkt i den nye serie: SiloPush.

Redskabet monteres enten på læssemaskinen eller i traktorens tre-punkts-ophæng i bag eller i frontliften og benyttes til ensilering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mange større finsnittere i dag, lægger op til mere end blot én enhed i ensilagestakken selv under ensilering af græs. Her kommer SiloPush ind i billedet, som kan sidde på en traktor. Den kan både skubbe og aflevere ensilagen i stakken. Det kan måske være en ide for maskinstationer at købe det redskab, og leje det ud til landmanden, som typisk har en 200 heste traktor til at stå i forvejen, som kan bruges til formålet, påpeger Arne Fisker.

SiloPush vises for første gang frem på Roskilde Dyrskue.