Det påvirker dog ikke Danmarks ret til at kræve særlige garantier, hvis andre lande med en anden status på husdyrsundhedsområdet ønsker at sælge levende dyr til danske besætningsejere. Det er konklusionen efter et møde i EU's Fødevarekæde- og dyresundhedskomité, SCOFCAH.

Danmark opfylder allerede nu Verdenssundhedsorganisationen for dyr, OIE’s krav til at kunne erklæres helt fri for klassisk scrapie. Endnu mangler Danmark dog den endelige godkendelse fra Kommisionen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kommer blåstemplingen af den danske scrapiestatus som forventet i løbet af 2012, bliver det langt lettere for Danmark at eksportere får og geder, både administrativt og økonomisk.

Antallet af tests for scrapie forventes med de nye muligheder at falde fra cirka 8.000 test i 2011 til omkring 1.600 de kommende år.

Med ændringen skal udgifterne i forbindelse med afhentning og udtagning fremover betales af får- og gedeavlerne.