Et internationalt fodervurderingssystem har lange udsigter, da der er mange systemer i dag og mange interesser på spil. Det er fornuftigt at revurdere normerne jævnligt, men det er vanskeligt at sammenligne normerne fra forskellige lande
Carsten Pedersen, Schothorst Feed Research i Holland, har specialiseret sig i fodervurdering. Han har blandt andet skrevet en ph. d. om proteinfordøjelighed i det danske fodervurderingssystem hos Sigurd Boisen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Carsten Pedersen arbejder i øjeblikket bredt med fodervurdering hos grise.
Hyologisk har i den nye udgave, der udkommer på fredag, taget en snak med ham om muligheden for et internationalt fælles fodervurderingssystem og normer for næringsstoffer.
Forskellige systemer
- Holland og Frankrig har et fodervurderingssystem, der er baseret på fodermidlernes nettoenergi (NE), mens Tyskland, USA og Canada har ældre systemer, som baseres på metaboliserbar energi (ME). I flere af landene er der ikke et nationalt system, der er mange systemer, som enten baseres på NE eller ME. Det gør sig blandt andet også gældende i Spanien, siger Carsten Pedersen.
- I Danmark indførte vi i 2006 Sigurd Boisens nye fodervurderingssystem, som er baseret på ATP. Det er dog stort set det samme som et NE-system.
- Man kan imidlertid ikke direkte sammenligne foder over grænser.
- Men er der tale om et simpelt foder med primært to fodermidler, for eksempel majs og sojaskrå, som i USA, vil der ikke blive så stor forskel mellem foderblandingerne ved brug af de forskellige fodervurderingssystemer, siger han.
Ens fodring en fordel
I disse år, hvor samhandlen med især Tyskland, men også andre lande øges, vil et fælles fodervurderingssystem gøre tingene lettere.
For eksempel ved salg af smågrise eller polte til udlandet, hvor man ønsker at sørge for så skånsom en overgang mellem dansk og udenlandsk foder som muligt ved at fodre så ens som muligt.
Desuden frygter mange svineproducenter for manglende konkurrence på det danske foder, hvorfor der formentlig også vil være nogle producenter, som kunne være interesseret i at indhente priser på udenlandsk foder. Men når der er forskellige fodervurderingssystemer mellem landene, er det svært at sammenligne foderet.
Overvurdering af protein
- Når det gælder sammenligning af dansk og tysk foder, så sker der en overvurdering af proteins energiværdi i det tyske fodervurderingssystem, siger Carsten Pedersen.
- Den vil være i størrelsesordenen fire procent, hvis man sammenligner et traditionelt korn- og sojabaseret slagtesvinefoder. Overskudsproteinet vil udskilles som urea, og det er jo ikke noget protein, som grisene får gavn af, så NE-systemet er mest korrekt, siger han.
Denne overvurdering af proteinindholdet betyder imidlertid, at man risikerer, at grise, der får tysk foder, får for meget protein i forhold til deres behov. Det vil sige, at tilvækst og kødprocent vil blive reduceret i forhold til potentialet, da det koster energi at udskille overskudsprotein som urea.
- Men jo mere simpelt foderet er og jo færre fodermidler, der er i foderet, jo mindre forskel vil der være på værdierne.
- Fodervurderingssystemet - om det er det ene eller det andet - vil imidlertid være afgørende for, hvordan foderet bliver optimeret, og hvilke fodermidler der vil blive inddraget i foderet, peger Carsten Pedersen på.
Læs mere i august-udgaven af Hyologisk, der udkommer fredag den 6. august. Bestil abonnement på 76207970 eller www.hyologisk.dk.
