Lyt til artiklen:

Den halve milliardomsætning i sigte hos Kjærsgaard

00:00
Hastighed: ???x
03:07

Der kan godt laves forretning i maskinbranchen. Med stor resultatforbedring for landets største Case IH forhandler og importør af Case Construction S.D. Kjærsgaard, skriver maskinforhandleren i en pressemeddelelse.

S.D. Kjærsgaard A/S er landsdækkende med afdelinger på Sjælland og Jylland og hovedsæde i Frejlev ved Aalborg, har i sit seneste regnskab, som sluttede 30/9-2021, opnået et resultat før skat på 15,8 millioner kroner, det skal sammenholdes med året før, hvor resultatet var 11,4 millioner kroner før skat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er naturligvis godt tilfredse med det opnåede resultat. Men vi skal huske, at markedet også er positivt, siger direktør Palle Kjærsgaard.

Og fortsætter

- Vi har forankret vores salgs område med Case IH traktorer, mejetærskere og pressere til også at dække Sjælland og Bornholm. Desuden har vi haft Case Construction importen i nu 10 år, og salget har været i en positiv udvikling med en stærkere markedsposition. Vores agenturer fra Dieci teleskoplæssere, Promove hydraulikværktøjer og japanske MIKASA pladevibratorer alle vist meget positive takter i 2021 og et fornyet potentiale viser sig, lyder det fra Palle Kjærsgaard, direktør og indehaver af S.D. Kjærsgaard.

Han oplyser, at de forbedrede økonomiske resultater særligt skyldes en ekstraordinær indsats fra et dedikeret personale, og at virksomheden har formået at holde omkostningerne i ro, selvom aktiviteten er steget - ligesom en forbedret indkøbskraft også bidrager positivt.

Købte stort ind under corona.

Virksomhedens lager er 40 procent større end sidste år, og det afspejler at man har købt stort ind, både af maskiner og reservedele.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kiggede ind i forestående leveringsudfordringer, og samtidig var en del af markedet nervøst, hvorved vi kunne forbedre vores indkøb og leverance sikkerhed af maskiner og reservedele - så vi slog til og shoppede lidt amok, siger han.

- Vi ser leveringstider helt ind i år 2023 på nogle maskintyper og prisstigninger på 10 procent, lyder det fra Palle Kjærsgaard "Og derfor er det godt vi købte ind så der stadig kan gøres gode handler hos SDK.

De fleste handler i maskinbranchen indbefatter en brugt maskine retur, og her er markedet også positivt, brugt priserne har været stigende, hvilket delvist kan kompensere for nogle af prisstigningerne. Lyder det fra branchen.

Den halve milliard i sigte

Virksomheden oplyser sin omsætning til at være 430 millioner kroner, hvilket ikke oplyses i det netop afsluttede regnskab. Og forventningen for 2022 er, at nå den halve milliard og et resultat på niveau med 2021.

Selskabet S.D. Kjærsgaard A/S er etableret i 1982, og bærer grundlæggerens navn Søren Dengsø Kjærsgaard med opstart på samme adresse tilbage i 1930. I dag ejes og drives selskabet af direktør Palle Kjærsgaard der er tredje generation, selskabet indgår i SDK Holding ApS.