Staldmæglernes nye vandmadras får køerne til at ligge godt, mens der også er et økonomisk aspekt at hente for landmændene.

I en helt nyudviklet vandmadras til køer er det muligt at nedkøle vandet i madrasserne og dermed nedsætte risikoen for varmestress hos køerne. Staldmæglerne har deres Aquaclim-madras med til Agromek, hvor den som én af bare 12 nyheder har fået tre stjerner i Stars-vurderingen.

Madrassen består af en vandtopdug med 3,5 centimeter latexunderlag. I topdugen er der et lukket kanalsystem. Vandet heri optager varme fra dyrene, så vandets temperatur stiger. Når vandet passerer en varmeveksler, kan overskudsvarme trækkes ud af madrasserne og derved køle dyrene i perioder med høje udendørs temperaturer.

- Når vi snakker Aquaclim, er det en vandseng med tværgående kanaler. Der er en lomme for hver ko, og så er der kanaler på tværs, hvor vand cirkulerer igennem, så flere dyr kan opvarme hinanden. Derefter fjerner man varmen, så de ikke bliver påvirket negativt. Hele madrassen er blevet tænkt som et middel mod varmestress, siger Lasse Velling Nielsen, der er direktør for Staldmæglerne.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind